Historiens mest dødbringende epidemi

Peter Lund Madsen, der selv er læge, forstår at spørge på lytternes vegne, skriver Leif Hjernøe efter at have hørt "Hjernekassen på P1" om den spanske syge

Peter Lund Madsen fotograferet i sit hjem på Frederiksberg.
Peter Lund Madsen fotograferet i sit hjem på Frederiksberg. . Foto: Leif Tuxen.

I BOGEN ”Den spanske syge. Da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark” fortæller journalisten Tommy Heisz en sygdomshistorie, som alene her i landet handler om tabet af omtrent 15.000 menneskeliv.

Selvom det nu er over 100 år siden, det vil sige lige omkring slutningen af Første Verdenskrig, at den spanske syge begyndte at sprede sig over hele kloden, så er omfanget af dens historie først i disse år blevet omtalt rimeligt udførligt på dansk.

Det har Peter Lund Madsen bidraget til i to tidligere udgaver af det på mange måder forbilledlige radioprogram ”Hjernekassen på P1” (2014 og 2017). I en tredje og nu genudsendt udgave af serien var det i søndags derfor oplagt, at netop han inviterede Tommy Heisz til ikke alene at redegøre for udbredelsen af Den spanske syge i Danmark, men også for dens verdensomspændende hærgen.

Den fandt sted i en tid, hvor man endnu ikke havde forstået at fremstille midler til effektiv bekæmpelse af følgevirkningerne af den ekstremt smitsomme sygdom. Folk nærede for eksempel derfor en konstant frygt for at blive ramt af en dødbringende lungebetændelse.

DE OVERFYLDTE HOSPITALER med sygdomsramte læger og sygeplejersker bød kun på ringe behandlingsmuligheder. Tommy Heisz kunne i mange bevægende detaljer fortælle om heltemodige indsatser, og om hvordan han i tide havde fået samlet vidnesudsagn om mange tragiske familieskæbner.

Den spanske syge gik ejendommeligt nok især ud over den yngre del af befolkningen. Derfor ramte den eksempelvis med særlig styrke tusinder af de amerikanske soldater, der blev sendt til Europa, og som i 1918 derfor ikke alene havde nok at gøre med at få afsluttet de sidste krigshandlinger, men også måtte slås med en ”fjendtlig” epidemi.

UDSENDELSEN VAR, sådan som alle Peter Lund Madsens udsendelser er, udtalt pædagogisk nysgerrigt formet af konkrete spørgsmål: Hvad var Den spanske syge? Hvor mange millioner mennesker slog den ihjel? Hvordan forsvandt smitten? Og hvornår kan vi forvente, at den kommer igen?

Peter Lund Madsen, der selv er læge, forstår at spørge på lytternes vegne og formår igen og igen at give sine meget oplysende programmer et tidsperspektiv, som appellerer til trodsig optimisme: Hvor skal vi dog trods alt være taknemmelige for at leve i det 21. århundrede.

Den spanske syge var en pandemi. Over 50 millioner døde. Sygdommen spredtes globalt, ikke bare til Europa, Nordamerika og Asien, men også til Alaska og øerne i Stillehavet.

Dertil kommer, at ”Hjernekassen på P1” altid holdes i et klassisk radiofonisk forsvarligt talesprogstempo. Lytterne bliver tiltalt og ikke blot henvist til at overvære den slags rablende paneldebatter, der konkurrerer om, hvem der kan få sagt mest så hurtigt som muligt i munden på hinanden. Af samme grund glædede det mig i lørdags – også i ”Hjernekassen på P1” – at genhøre samtalen med Ulla Koch om kileskriftens Mesopotamien.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.