Prøv avisen
Mediekommentar

Er Højskolesangbogen kun for de grisefarvede?

Det har vakt debat, at den 19. udgave af Højskolesangbogen måske kommer til at indeholde en sang om ramadan. Foto: Leif Tuxen

Af Kurt Strand, Journalist

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Måske kritikerne af sangen "Ramadan i København" i virkeligheden mener, at højskolerne og deres skal være forbeholdt os, der er grisefarvede, skriver journalist Kurt Strand

”HVIS DER IKKE er plads til en enkelt ud af 600 sange, hvor er der så plads til mig på en dansk højskole?”

Spørgsmålet blev stillet af en ung, vel(dansk)talende muslim hen mod slutningen af det ugentlige ”Ghetto Fitness” fredag på Radio24syv. Anledningen var en diskussion om det betimelige i at optage sangen ”Ramadan i København” i den næste udgave af Højskolesangbogen; en diskussion, hvor værterne ”Kian” og ”MJ” med en forfriskende nysgerrighed søgte at finde ud af, hvad der var op og ned i sidste uges – og dennes? – dominerende værdipolitiske debat.

Sangen er skrevet af Isam Bachiri – bedst kendt som Isam B og forsanger i succesbandet Outlandish – og i radioudsendelsen blev for og imod at tage den med i Højskolesangbogen vendt og drejet. Så grundigt endda, at de to værter blev inviteret til at besøge… en højskole. Invitationen kom fra en lærer på Grundtvigs Højskole i Hillerød, der – ganske som formentlig de fleste øvrige lyttere – tydeligt kunne høre, at værterne vidste meget lidt om, hvad en højskole er for en størrelse.

AT ”GHETTO FITNESS”-værterne tydeligvis ikke var på hjemmebane, rammer den lidt skingre debat om ”Ramadan i København” meget godt ind. For hvis der er nogen, som er stort set fraværende på landets højskoler, er det netop unge med anden etnisk og religiøs baggrund.

Hvad statistikkerne siger, aner jeg ikke, men fra undervisning og foredrag gennem de sidste 25 år på især klassiske, grundtvigske højskoler ved jeg, at der er langt mellem dem, som ikke ligner de fleste.

Jeg ved også, at en del højskoler har forsøgt med aktive indsatser for at ændre på den manglende spejling af befolkningen, men mig bekendt ikke med stor succes. En ramadan-sang fra eller til gør selvfølgelig ingen forskel, men om den kommer med i Højskolesang- bogen eller ej, vil efter debatten om den sende et tydeligt signal.

Derfor ingen tvivl om at Isam B’s sang skal med. Som denne avis chefredaktør, Erik Bjerager, noterede i en lederartikel i torsdags: ”Danmark er et kristent land, men der skal herske åndsfrihed, så også andre kan føle sig hjemme.”

DE, SOM IKKE vil gøre plads til ”Ramadan i København” kan argumentere her fra og til Mekka med, at det er en sang, som hylder islam.

Muligvis har de ret, men det bør ingen forskel gøre. For hvis argumentet tages for pålydende, hviler det jo på en frygt for, at sangen kan true den danske højskolekultur og sangskat.

Vrøvl. Om så ti ramadan-lignende sange fik plads i 19. udgave af Højskolesangbogen, vil de ikke true noget som helst. Medmindre nogen hylder en opfattelse i retning af, at vores grundlæggende værdier og kristne kulturarv er så svagt funderet at lille pust kan vælte det hele omkuld.

Men måske kritikerne af sangen i virkeligheden mener, at højskolerne og deres sangbog skal være forbeholdt os, der er grisefarvede? I så fald godt, at det kommer frem i lyset.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.

Om så ti ramadan-lignende sange fik plads i 19. udgave af Højskolesangbogen, vil de ikke true noget som helst

Kurt Strand, journalist