Den professionelle spøgefugl er kommet vidt omkring i samtaler med troende mennesker om religionens grinagtige sider efterfulgt af et show, hvor Omar Marzouk har gjort respektfuldt grin med blandt andet katolikker og protestanter, muslimer og jøder.
LÆS OGSÅ: Ordet blev kød, og ordene skal blive kød
I det sidste program spurgte Omar Marzouk, om det overhovedet er muligt at forene religion og humor? Måtte han som muslim opgive sin komikerkarriere i erkendelse af modsætningsforholdet? Omar Marzouk gik nu ikke så vidt, men derimod i dialog med kollegaen Frank Hvam, den tidligere Ekstrablads-redaktør Bent Falbert og formanden for Ateistisk Selskab, Jakob Heidelberg.
Frank Hvam blev nævnt som den ganske vist ufrivillige ophavsmand til Muhammed-krisen. I tiden op til, at Jyllands-Posten bragte de famøse tegninger, havde den tabuudfordrende Hvam nemlig vedgået en grad af selvcensur i forhold til islam og blandt andet udtalt: Jeg opdagede, at jeg ikke tør pisse på Koranen for åben skærm.
Netop den frygt for uærbødig omgang med islam fik Flemming Rose til at indbyde en række bladtegnere til at tegne Muhammed, som de så ham, hvilket som bekendt ikke harmonerede med det muslimske idealbillede endsige det billedforbud, som også hævdes af flere.
I samtalen med Omar Marzouk sagde Frank Hvam, at de kristne var forslåede i deres små enklaver i Jylland, mens det var anderledes risikabelt at gøre grin med muslimerne, som måske ville slå hårdt igen. Hvam er kendt for sin optræden i programmet Klovn, og med sin omtale af de kristne levede han bestemt op til sin klovnestatus.
Imidlertid har han ret i sin betragtning af forskellen mellem religionerne. Mig bekendt er der kun én religion, som det kan være livsfarligt at kritisere selv i den vestlige verden. Man risikerer ikke terroranslag mod liv og ejendom, fordi man har tegnet henholdsvis bragt et frækt billede af Jesus.
Omar Marzouk spurgte Bent Falbert, om der bør være en grænse for ytringsfriheden, men ikke overraskende mente Falbert egentlig, at man skulle have lov til at gøre grin med alt. Ateisten Jakob Heidelberg ville heller ikke give religiøse følelser særstatus.
Som alt andet end organiseret ateist er jeg i det stykke helt på linje med de gudløses formand. Jesus, som Heidelberg og resten af den ateistiske menighed fornægter som Herre og frelser, var så hård ved de religiøse følelser, at man kaldte ham gudsbespotter. Marzouk anførte med rette, at religionerne ikke bare var ofre for provokationer, men også selv provokerende. En kristen stand-up-komiker, som hudflettede den fri abort, ville for eksempel virkelig ryste.
Nu er abort bestemt ingen spøg, men humor kan mere end at underholde. Humor kan pille ned fra piedestalerne og udfordre selvfølgeligheder. Der er frihed i grinet og kritik i humoren. Lad os le løgnen ud, og det gøres ikke bedre end med afsæt i evangeliet.
Som Martin A. Hansen har sagt det: Humor rinder kun af dybe væld, og her er det.
Jesper Bacher er sognepræst