Prøv avisen

Husk nu: Læg ikke alle dine æg i samme kurv!

USA sælger fly for 23 milliarder til Irak

Leif Hjernøes bankrådgiver gav ham for mange år siden og gentagne gange i tiden derefter det gode råd, om at man altid bør sprede sine investeringer. Det frie pengemarked er i perioder åbenbart præget af den fartblindhed, som i virkeligheden mere er et psykologisk end et økonomisk fænomen

HVAD GIK DER GALT i Roskilde Bank for ret præcist fem år siden?

Spørgsmålet blev stillet i den forløbne weekends udgave af P1 Business. Svaret var ikke flatterende for den danske bankverden. Det affødte et nyt spørgsmål: Hvorfor er nu i alt 17 banker også gået ned?

Det var beskæmmende at lytte til kyndige folks beretninger om både fartglade og fartblinde danske bankledelser. Hovmodigt og ukritisk havde de ladet sig forføre af især bedrageriske byggematadorer. Alle faresignaler var blevet ignoreret, og fundamentale regler brudt.

LÆS OGSÅ: Rigeligt med emner til et helaftensprogram

Forfærdende var det at lytte til enkle eksempler på utallige tragiske skæbner. De handlede især om familier, der havde taget store lån i deres færdigbetalte huse for at investere, og som derefter havde mistet alt, der var opsparet til en økonomisk tryg alderdom.

Ikke nok med at omtalte Roskilde Bank havde tømt en hel egn for økonomiske virkemidler, flere bankkrak fulgte efter. Hvorfor var det alene sket i Danmark og slet ikke i Norge og Sverige? Det spørgsmål var det næsten utåleligt at høre besvaret.

Netop i H.C. Andersens fædreland kunne man dog have håbet på en positiv mentalitet og moralsk standard. Jeg tænker her på Andersens Konen med Æggene. En gammel Historie sat i Riim. I min generation har det i årevis været børnelærdom. Husk nu: Læg ikke alle dine æg i samme kurv!

MIN EGEN bankrådgiver gav mig for mange år siden og gentagne gange i tiden derefter det gode råd, om at man altid bør sprede sine investeringer. Selvom jeg bestemt ikke er særligt formuende, så har det i al beskedenhed været en adfærd præget af sund fornuft.

P1 Business handlede væsentligst om, at det frie pengemarked i perioder åbenbart er præget af den fartblindhed, som i virkeligheden mere er et psykologisk end et økonomisk fænomen. Fartblindhed er noget, vi er mange, der kender, når vi ved motorvejens frakørsel overraskes af, hvor hurtigt vi egentlig havde kørt.

De flygtige konjunkturbevægelser kan virke så medrivende, at man først for sent opdager, at deres lovmæssige hastighedsgrænser ikke alene er nået, men også er overskredet. Uhyggeligt at høre om, hvordan en hovedløs uansvarlighed havde rådet og regeret i vores pengeverden.

Et gammelt begreb dukkede uvægerligt op: økonomisk demokrati. Sådan må vi da reagere på, hvad der senest har taget sig ud som økonomisk diktatur! Vi må forhåbentlig have fået os en dyrekøbt værdifuld erfaring og lærestreg: Det er menneskeligt at fejle, men noget nær utilgiveligt at fremture med at gøre det. Hovmod står for fald!

Som H.C. Andersen sluttede sit lære-rige rimdigt om en kones hovmodige budgetspekulation: Jeg bliver saa fornem, saa stolt og saa fiin,/Jeg taaler ikke den mindste Snakken,/Jo, jeg skal vide at knejse med Nakken! Og ret som hun sagde det, gjorde hun saa/Klask! Æggene der paa Jorden laae!/Med dem den hele Lyksalighed faldt/ - Og det var i Grunden ikke saa galt!