Prøv avisen
Mediekommentar

Sognepræst: Hvor der er mennesker, er der ritualer

Ligesom nutidens ateister, hvis ritualer mest minder om kiksede og trøstesløse kopier af de kirkelige ritualer. Den negative afhængighed af kirken er helt åbenlys i et fænomen som nonfirmation. Tænk at fejre, at man ikke skal konfirmeres. Hvorfor ikke en nonvielse, spørger sognepræst. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Jesper Bacher

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Forstandigt samtale-tv er al påskønnelse værd. Alligevel blev undertegnede lidt træt af ”Søstrene Bisp”, skriver sognepræst

DET ER EFTERHÅNDEN nogen tid siden, jeg sidst har set ”Søstrene Bisp”, programmet på tv-kanalen dk4 med de biskoppelige værter i form af Marianne Christiansen fra Haderslev Stift og Tine Lindhardt fra Fyens Stift. Formatet er der ikke nogen i vejen med. Forstandigt samtale-tv er al påskønnelse værd. Alligevel blev undertegnede lidt træt af ”Søstrene Bisp”.

Jeg savnede gæster, som kunne give værterne mere teologisk modspil. Kvalificeret uenighed er godt fjernsyn og bør kunne håndteres uden at forfalde til den slags mundhuggeri, som kan gøre politiske debatter så trættende og primitive.

I mit seerfravær ser der ud til at være kommet en ny grafik som introduktion til programmet. Til tonerne af ”Se, nu

stiger solen” ser man en hvidskægget og vinkende olding på en sky, som givet skal gøre det ud for Vorherre. Det mindede ærligt talt om noget fra børnekanalen Ramasjang på DR.

Nå, det er udenomsværker, men et irritationsmoment, og programmets eftertitel ”På jagt efter Gud” er heller ikke så heldig. Er der mon jagttid på Vorherre, og kan man jagte andet end sine egne gøglebilleder, hvis ikke Gud selv tager til orde?

NUVEL, EMNET VAR IKKE uinteressant, for Marianne Christiansen havde inviteret Lars Qvortrup, professor i uddannelsesvidenskab ved Danmarks Pædagogiske Universitet, til en samtale om ritualer.

Hvorfor vi tilsyneladende ikke kan klare os uden ritualer, som findes i en mangfoldighed fra morgenritualer til nadverritualer. Lars Qvortrup kunne ellers fortælle, at han i sin marxistiske ungdom ville forkaste ritualer som noget borgerligt bras. Det medførte bare nu, at han og hans ligesindede indførte andre ritualer og ikke nødvendigvis af samme lødighed og slidstyrke som de gamle.

Ligesom nutidens ateister, hvis ritualer mest minder om kiksede og trøstesløse kopier af de kirkelige ritualer. Den negative afhængighed af kirken er helt åbenlys i et fænomen som nonfirmation. Tænk at fejre, at man ikke skal konfirmeres. Hvorfor ikke en nonvielse? Man kunne også vælge at fejre fødselsdag som en nonbegravelse. Det ville ligefrem give mening og måske kalde på smilet.

LARS QVORTRUP FORTALTE om sin barndoms kirkegang i Vor Frue Kirke i Aarhus, hvor den kendte teologiprofessor P.G. Lindhardts prædikener fik folk til at fryde sig i deres fornuft over de klare ord, mens flere forlod kirken, før det kom til det mysteriøse nadverritual. Med årene havde Lars Qvortrup imidlertid lært at sætte at pris på de traditionelle og kirkelige ritualer, og han sagde i den forbindelse, at ”der forstår vi, at vi ikke forstår, hvad vi ikke forstår”.

Tør man sige, at det forstås? Ritualerne overgår vores forståelse, Ja, det gør hele kristendommen, men ritualerne står i fare for at blive til åndløs og udvendig ritualisme.

Der gives også en kristelig, ikke mindst protestantisk, ritualkritik. ”Under messen er det nødvendigt, at vi også af hjertet er med i den,” skriver Martin Luther.

”På jagt efter Gud” er ikke jag efter vind, men ville vinde ved mere vindstyrke og modsigelse.

Jesper Bacher er sognepræst.