For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn

Foto fra julekoncert i 2009 i Struer Kirke med Kurt Ravn: Scanpix
Foto fra julekoncert i 2009 i Struer Kirke med Kurt Ravn: Scanpix.

Som der står skrevet i Mattæusevngeliets kapitel 18, versene 19-20: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.

Det er trøsterige ord at tænke på midt i en julemåned, der i år er præget af alarmerende meddelelser om titusindvis af udmeldelser af folkekirken og af kirkefolkets mangeartede og til tider desperate forsøg på at benytte julen til markedsføring af samme kirke.

LÆS OGSÅ: Hvad er en rosenkransandragt?

Ordene er velgørende fri for spekulation i statistikker og fordringer om registrering af kirkegængere. Som om jo flere skulle være desto bedre. Nej, der skal bare to eller tre til for at holde troværdig gudstjeneste.

Det var den seneste udgave af P1s Religionsrapport, der søndag morgen mindede mig om de væsentlige Jesus-ord. Misforstå mig nu ikke. Det er bestemt positivt, at der rundt om i sognene inviteres til julekoncerter, julemusicals, juleklip, juleloppemarkeder og mange andre især familievenlige arrangementer.

Men er det altid en klog satsning? Det var spørgsmålet. Udsendelsens tilrettelægger, Lisbeth Brocelius Meléndez, havde inviteret kommunikationsrådgiver Henrik Byager og religionssociolog Peter Lüchau til at besvare det.

Byager mente, at julen vel er et oplagt tidspunkt at brande kirken på. Omkring juleaften er der jo en slags sæson for folkelig kirkelighed. Det gælder også om at tiltrække dem, der ellers ikke ville være kommet. Men det skal ske på en ægte og autentisk måde.

Lüchau mente, at det især må gælde om at komme med tilbud, der får folkekirkemedlemmerne til ikke at ignorere kirken resten af året. Den er andet og mere end en traditionsbundet ramme om dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

Det var udsendelsens pointe, at julen ikke må skabe forventninger, der ikke lader sig indfri i længden. Gaver, glimmer og gløgg hører ikke hverdagen til. Julen skal fejres på en værdig måde også med respekt for den religiøsitet, der udleves ubevidst.

I den efterfølgende genudsendelse af Mennesker og tro besøgte Anders Laugesen forfatteren Lars Muhl, som i sin nye roman Taxo Luma beskriver en verden, hvor lyset og mørket kæmper om magten, og hvor der er tegn på, at en ny messias er på vej.

Han tager afstand fra alle forsøg på at forudsige virkeligheden. Ikke noget med at godtage for eksempel den såkaldte mayakalenders tegn på, at dommedag skal finde sted sted i næste uge, den 21. december!

Lars Muhl mener, at dommedag har at gøre med det bevidsthedsskifte, der i disse klimakatastrofetider skal finde sted i form af valg mellem det dyrisk forhærdede og det guddommeligt beåndede.

Opgaven er at tyde tidens tegn for hver dag at kunne opnå nye erkendelser. Muhl advarer mod den medieskabte langsomme fordummelse, der truer med at gøre os til manipulerede ukritiske flokdyr. Det giver de mørkeste kræfter frit spil.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder