Om det så er billedmediet tv, så får musikken også dér lov til at brede sig. Ikke kun i form af X-Factor og Melodi Grand Prix, men også sådan som vi netop har kunnet se det i forbindelse med Malko-konkurrencen.
LÆS OGSÅ: Og så har vi endda ikke set det værste
Musikken bliver via radioen mere forkælet, end sporten bliver det i tv. Og det siger ikke så lidt. Nærmest kommer vel filmkunsten. Der vises film, også døgnet rundt, såvel ældgamle som helt nye værker. Filmelskere bliver heller ikke forsømt.
Tænk, om en lignende intens tv-formidling fandt sted af dansk billedkunst og litteratur! Det er dybt ironisk, at hvis man vil holde sig orienteret om dansk billedkunst, får man langt bedre besked via lydradioen end via billedmediet tv.
Alt i alt, hvor er musikelskere dog højt privilegerede. Det var hele sidste uge en stor oplevelse af følge afviklingen af ovennævnte Malko-konkurrence. Radioens P2 sendte fyldige uddrag fra konkurrencen hver dag fra klokken 13.03 til 16.00. DR K hver aften klokken 21.00.
Om aftenen kunne man endvidere over radioens P2 Koncerten klokken 19.00 høre juryens bedømmelser af dagens runde. Her var det interessant at erfare, at radioaflytning i forbindelse med netop den konkurrence ikke var fyldestgørende.
DA MALKO-KONKURRENCEN er et internationalt arrangement for unge dirigenter, betyder synsindtrykket af deltagerne jo mindst lige så meget som DR Symfoni Orkestrets musikalske udfoldelser. Dirigenters fremtoning og kropssprog er alt afgørende.
Det gjorde DR Ks begavede udsendelsesvært, Rie Koch, og den tilkaldte ekspert, Michael Bojesen, meget detaljeret opmærksom på. Det skete, på trods af at tv-optagelserne desværre meget tit var præget af helt unødvendige og derfor ikke-illustrerende krydsklipninger.
I stedet for at skabe det vigtigste, et filmisk portræt af den pågældende dirigents personlige udfoldelse, blev der hele tiden skiftet til uvedkommende nærbilleder af musikerne. Danske tv-folk har svært ved at forstå, at vi godt selv kan bruge øjnene.
Der var tale om irriterende sidespring i redigeringen, som også kendetegnede det ellers fine lille indslag om kunstneren bag de store krukkepræmier, Pia Andersen. Hendes ansigt så vi meget til, men kun meget flygtigt fik vi lov til at se hendes kunst og teknik.
Seerne havde fortjent at se lige så meget til dirigenterne, som dommerne forhåbentlig fik set. Danske tv-folks manglende forståelse for vores behov for at få tid til selv at se os for kan være en af flere vigtige forklaringer på, at der ikke findes danske tv-redaktioner, som interesserer sig seriøst for billedkunst. Sådan som DR K ellers gjorde det så dygtigt for Malko-konkurrencen.
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder