Hvordan skal det nu hænge sammen?

EFTER folketingsvalget er det blevet betegnet som en både dramatisk, ret vild og uforudsigelig valgbombe. Sønderjylland skiftede fra gult til blåt på tv-skærmen, og hovedstadsområdet blev mørkerødt.

Men ellers er Danmark vågnet op til en gråmeleret sikkert usikker stilling, og de politiske tømmermænd har indfundet sig.

Kun alt for let melder udtryk for og karakteristik som en temmelig skuffende registrering af det stemmespild, der nu skal indregnes i de fleste politiske kommentatorers bedømmelser.

En guldgrube af stemmemateriale for valgforskere. Og en faldgrube for især mange unge håbefulde folketingskandidater. Det store spørgsmål bliver: Hvordan skal det hele nu hænge sammen? Operationen ”ny magtfordeling” lykkedes, men hvad med patienten? Patienten her forstået som størstedelen af vælgerne.

Hvad skal for eksempel SF og Radikale Venstre stille op med partiernes succes? Svære forhandlinger – eller forbindinger og plastrering, for nu at blive i et ikke alt for klædeligt sygdomsbillede – forestår.

OG HVAD STILLER VENSTRE op med partiets i grunden positive resultat? Centrumpartierne må nødvendigvis søge støtte fra enten højre eller venstre. Og sådan var fremtidsspekulationerne:

Der skal viljestyrke til, for at det hele ikke skal ende med symptomer på ”rundtossethed”, som situationen blev bedømt i de tidlige morgenkommentarer fra Radioavisen. Nu gælder det om at redde partiernes troværdighed, så befolkningen ikke mister tilliden til vores dyrebare demokratiske system.

Befolkningens sammensatte holdningsmønster har efter eksperternes udsagn at dømme ikke forandret sig de seneste 40 år.

Grundholdningerne ligger så nogenlunde fast, men under overfladen er der efter samme eksperters skovsø-billeddannende analyser sket visse forskydninger under det uskyldigt blanke vandspejl.

Især de lokalpolitiske stemninger og regionale trafikforhold og de vidt forgrenede problemer på for eksempel vælgernes boligøkonomi har større betydning, end det er fremgået af den nu afsluttede valgkamp.

Forskellige tværpolitiske organisationer og udenomsparlamentariske bevægelser skal mobiliseres for at løse de problemer og tage de udfordringer op, som vælgerkorpset jo faktisk – omend ufrivilligt – har skabt for sig selv, og for at højne den folkelige sammenhængskraft.

En kraft som folketingsvalget i hvert fald tilsyneladende ikke formåede at forløse på en tilfredsstillende måde.

MEN LAD OS NU SE, om ikke de mange nye regeringsmedlemmer har uerkendte og derfor overraskende fantasifulde og nyskabende modeller og vejledninger at bygge på.

Det er forhåbningerne til de valgmuligheder, der er opstået efter den skelsættende dato den 5. juni 2019 og efter den trods alt vel gennemførte demokratiske valghandling.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.