Hvorfor fattigdom?

Hvis vi gir en hånd til Afrika, sang Nanna, Thomas Helmig og mange andre i 1985. Dengang var debatten om fattigdom meget mere fortvivlende end i dag

De nye rollemodeller for Afrika kommer nemlig i stigende grad fra øst - lande som Mauritius, Indien og Kina. Det er et kæmpe dilemma, at kineserne giver støtte uden at stille krav, mens de vestlige landes støtte er bundet op på mange forskellige krav.
De nye rollemodeller for Afrika kommer nemlig i stigende grad fra øst - lande som Mauritius, Indien og Kina. Det er et kæmpe dilemma, at kineserne giver støtte uden at stille krav, mens de vestlige landes støtte er bundet op på mange forskellige krav. Foto: WHY POVERTY/DR.

Nu går det fremad, og der er mange gode historier om, hvordan der kan skabes fremskridt for de millioner af fattige i udviklingslandene.

Det har vi fået sat fokus på i denne uge. 71 tv-stationer over hele verden har for første gang sendt udsendelser samtidigt om fattigdom, så omkring 500 millioner seere har kunnet se med.

LÆS OGSÅ: Seeberg: Relevant film fra Guldbrandsen om tyveriet af Afrika

Programmerne har været kloge og tankevækkende. Der har været historier om multinationale selskaber som kobbermineselskabet Glencore, der groft udnytter sin position i Zambia. Om Kvinder med power, hvor kvindelige analfabeter som Rafea fra Jordan rejser til Indien for at blive uddannet til solenergiteknikere, så hun selv kan sørge for lys hjemme i landsbyen.

Og der har været Den usynlige arv om det stigende antal danske børn, der vokser op i fattigdom. Børnene fortæller, hvordan de ingen penge har, og at de bliver mobbet i skolen. Det positive er dog, at de ved, det er dem, der skal skabe mulighederne. Det har været nogle gode og tankevækkende historier.

Vi har i ugens løb hørt om disse helt konkrete historier, men vi har også haft de store og grundlæggende diskussioner om fattigdomshjælpen. En af dem handlede om Kinas rolle som indflydelsesrig bistandsudøver. Det var i Debatten på DR 2 i torsdags, der blev styret på vanlig hård vis af Clement Kjersgaard.

De nye rollemodeller for Afrika kommer nemlig i stigende grad fra øst lande som Mauritius, Indien og Kina. Det er et kæmpe dilemma, at kineserne giver støtte uden at stille krav, mens de vestlige landes støtte er bundet op på mange forskellige krav. Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) understregede i debatten, at et internationalt engageret Kina er gode nyheder, men også en stor udfordring. Det oplever jeg også. Det er vigtigt, at vi får etableret et endnu tættere samarbejde med de afrikanske lande. For det er ikke ligegyldigt, hvordan der investeres. Det skal ske bæredygtigt, så de grundlæggende naturressourcer ikke slipper op.

Det har været en god tv-uge med dokumentarer af virkelig høj kvalitet. Men desværre har DR ikke kunnet stå for fristelsen til også at lave det poppede og totalt useriøse. I Aftenshowet i torsdags mødte vi en dansk familie, som har levet som fattige i en uge.

Tydeligvis et tv-stunt og et af de dårlige.

Vist har familien i en uge levet som fattige, men de vender jo tilbage til deres hverdag igen, og om en måned taler de om noget andet. Det handler om at sætte fokus på rigtig mennesker og ikke lave poppede tv-stunts. Lidt mere seriøst må det gerne være.

Der er mange gode historier, og de fortjener at komme frem. Derfor er det også et sjovt indslag med sangen Africa for Norway, som er lanceret for nylig. Frostbite kills too synger de. Afrika er nemlig andet end børn, der sulter, og Norge er andet end børn, der fryser.

Gitte Seeberg er generalsekretær i WWF, Verdensnaturfonden