Indbrud i statens ”Fort Knox”

Indtil for bare få år siden var det utænkeligt, at konkurrenter ville gå sammen, dele research og hjælpe hinanden. Men i takt med øget globalisering, frie pengestrømme og en fremvækst af digitale cyberkriminelle, er det blevet nødvendigt at pulje ressourcerne, skriver Kurt Strand

Mindst otte europæiske landes statskasser, herunder Danmark, er blevet plyndret for 410 milliarder kroner.
Mindst otte europæiske landes statskasser, herunder Danmark, er blevet plyndret for 410 milliarder kroner. Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix.

”ET GIGANTISK milliardkup mod statskasser i hele Europa”, ”Svindel med udbytteskat for milliarder” og ”Finanskapitalismen er en samfundsfjende”. Tre overskrifter på indslag, artikler og kommentarer fra de seneste dage om snedige spekulanters lænsning af 410 milliarder kroner fra statskasser i mindst otte europæiske lande.

Den mildt sagt opsigtsvækkende afsløring blev i torsdags breaket af Politiken og DR, som sammen med 17 andre europæiske medier i et år har arbejdet sig frem mod overskrifter af den slags, der formentlig har været anledning til, at de fleste af os har måttet gnide øjnene en ekstra gang.

For kan det virkelig passe, at det med alle tænkelige kontrolsystemer kan lade sig gøre at snyde sig til så enorme beløb? Hvorfor har ingen reageret?

Og hvordan kan det være, at store og velanskrevne banker lader sig bruge som nyttige idioter af storspekulanter, når en kok i Ikast – som omtalt for nylig i ”Orientering” på P1 – bliver mistænkeliggjort, fordi han vil sætte 52.000 kontante kroner fra et sølvbryllup ind på sin bankkonto?

SPØRGSMÅLENE STÅR I KØ, og heldigvis er der udsigt til, at journalister og medier sammen med den tyske researchorganisation Correctiv i de kommende dage og uger vil bringe både svar og nye afsløringer.

180.000 dokumenter, whistleblowere og andre interne kilder danner grundlag for det grænseoverskridende journalist- og mediesamarbejde, som i sig selv er opsigtsvækkende. Indtil for bare få år siden var det således utænkeligt, at konkurrenter ville gå sammen, dele research og hjælpe hinanden.

Men i takt med øget globalisering, frie pengestrømme og en fremvækst af digitale cyberkriminelle, er det blevet nødvendigt at pulje ressourcerne. For alene ville ingen være i stand til at over- og gennemskue det enorme materiale.

SAMARBEJDSMODELLEN KENDES også fra denne uges Why Slavery-udsendelser – kommenteret på denne plads i går – og ikke mindst fra de såkaldte Panama Papers, som i foråret 2016 førte til afsløringer af blandt andre danske bankers ivrige skattely-rådgivning.

Ikke blot resulterer samarbejdet i, hvad der ligner bedre og grundigere journalistik end det, der gennemsnitligt fylder nyhedsdagsordenen. Et sandt scoop var det således, da TV Avisen torsdag aften kunne bringe et – maskeret, naturligvis – interview med en tidligere topadvokat fra Frankfurts finansskyskrabere.

Advokaten er en central kilde, som ifølge eget udsagn simpelthen har fortrudt, hvad han har medvirket til. Og selv om det altid er godt at være skeptisk over for en insiders motiver, synes der ikke at være grund til at betvivle hans ord om det, han kalder ”den perfekte forbrydelse”:

”Vi havde det, som om vi var brudt ind i Fort Knox. Men det var bare bedre, for i dette tilfælde var staten kilden til pengene. Og det gode ved at have staten som kilde er, at den ikke kan tørre ud.”

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.