Prøv avisen
Mediekommentar

Anders Agger smed fordommene væk om Indre Mission

Anders Agger gav en gruppe unge indre missionske en sund portion modspil i mandagens udsendelse af "Indefra med Anders Agger". Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Af Kurt Strand

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Det lykkedes Anders Agger at få unge indre missionske til at åbne op for deres inderste tanker. Den slags lader sig kun gøre, når intervieweren giver sig tid, smider fordommene væk og frem for alt lytter, skriver Kurt Strand

”De tror højlydt. De lovsynger ekstatisk. De bøjer hovedet og ved, at der er én, der passer på dem.”

Beskrivelsen af tre håndfulde cirka 20-årige i Indre Missions Ungdom i Aars i Himmerland stod med flammeskrift hen over mandag aftens ”Indefra med Anders Agger” på DR 2.

Med vanlig nysgerrighed havde journalist Anders Agger opsøgt en flok unge, der langtfra er, som deres jævnaldrende er flest. Men som bøjer hovederne, folder hænderne og beder Gud om at passe på, ”når vi er ude på vejene”.

Hvilket fik Agger til at spørge, om der er ”en bagatelgrænse for, hvad man kan bede om”. Svaret var et klart nej.

Bagatelgrænsespørgsmålet var ét blandt mange, som Anders Agger stillede i løbet af udsendelsens knap tre kvarter. Iført skødesløs jakke, grovmasket striktrøje og frem for alt en portion sund skepsis lykkedes det at give de unge et godt modspil og få dem til at åbne for deres inderste tanker. Den slags lader sig kun gøre, når intervieweren giver sig tid, smider fordommene væk og frem for alt lytter, følger op og får uddybet.

For eksempel da 19-årige Andreas Kiel Jensen – formand for Indre Missions Ungdom i Aars – blev spurgt til skabelsesberetningen, om han virkelig tror på, at det hele foregik på syv døgn. ”Jeg tror, det er foregået, som det er skrevet – men de syv dage kan også være syv tidsperioder,” lød svaret.

”Men,” fortsatte Agger, ”det er ikke noget, I begynder at gradbøje, for I bliver jo hårdere og hårdere imødegået videnskabsmæssigt, det kan være svært at tro på?”.

”Nej, det synes jeg ikke. Og jeg tror, at Gud kunne have skabt Jorden på fem minutter, hvis det skulle have været,” svarede Andreas Kiel Jensen med et smil så stort, at det næsten fremstod som et ubøjeligt faktum.

”Det mener du simpelthen ikke?”, fortsatte Anders Agger.

Og fik endnu et svar uden blinken: ”Jo, det gør jeg.”

På bundlinjen blev udsendelsen om Indre Missions 15 unge i Aars dermed et både oplysende og fascinerende indblik i en verden, hvor det med Anders Aggers ord ”i sidste ende er et spørgsmål om tro”.

Som dokumentar og reportage tæller ”Indefra med Anders Agger” ikke med i statistikken med tros- og eksistensprogrammer. Lidt ærgerligt, for det var en udsendelse, som bød på vaskeægte public service og dermed opfyldelse af voksende krav til DR om formidling af ”den kristne kulturarv” – sådan som det er formuleret af et snævert politisk flertal bag den public service-kontrakt, som DR skal opfylde de kommende fem år.

Derfor kan det fortsat undre, at partier med danskhed, kulturarv og kristendom på dagsordenen er lykkedes med at overbevise sig selv og hinanden om, at et svækket DR vil være bedre til at løse netop den opgave.

Ihukommende mandag aftens ”Indefra med Anders Agger” ligner det politiske mantra mest af alt en trossag fjernt fra rationelle fakta.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.