Prøv avisen
Mediekommentar

Ingen vej uden om transparens i medierne

Ifølge Jørgen Ramskov, kanalchef for Radio24syv, behøver det ikke få særlig stor praktisk betydning, at radioen har åbnet for, at medvirkende i udsendelser fremover skal have adgang til råoptagelser. – Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

ET LILLE, MEN VIGTIGT SKRIDT blev taget i den danske medieverden i går, da Radio24syvs ledelse meddelte sine medarbejdere, at medvirkende i udsendelser fremover skal have adgang til råoptagelser, hvis de beder om det. Som det hed i en skrivelse til medarbejderne, er ”det faktisk et rimeligt krav, at brugerne kan se den kontekst og sammenhæng, udtalelser er faldet i”.

Beslutningen skyldes blandt andet en konkret sag for nylig, hvor en medvirkende mente, at hans udtalelser var manipuleret og taget ud af en større sammenhæng. Men også den nylige diskussion om TV 2’s brug af skjulte optagelser fra danske moskéer – hvor tilrettelæggere blev beskyldt for at have udeladt væsentlige nuancer – har medvirket til Radio24syvs beslutning om mere transparens.

Endelig har også en debat om Jyske Banks mislykkede forsøg på at få råoptagelser udleveret af DR efter en dokumentarserie i 2013 været med til at bane vej for den historiske beslutning.

Det er nemlig et knæsat princip, som den lille radiostation bryder, og i konkrete tilfælde kan det være vanskeligt at sikre den kildebeskyttelse, der er mindst lige så vigtig for journalister. Derfor vil der i en række tilfælde være undtagelser, hvor det ikke kan lade sig gøre at efterkomme ønsker om adgang til lydfiler i radioens computere.

Kritikere af Radio24syvs øgede transparens vil formentlig kalde initiativet en gratis omgang, fordi de fleste af radiostationens programmer sendes direkte og derfor ikke er baseret på råoptagelser. Radioens direktør og chefredaktør, Jørgen Ramskov, medgav da også i går i P1’s ”Mennesker og medier” – hvor jeg selv er vært og producent – at beslutningen om øget transparens derfor ikke behøver at få særlig stor praktisk betydning.

Alligevel er signalgivningen vigtig, fordi medierne i en nutidig virkelighed med forventning om mere åbenhed på mange niveauer ikke kommer uden om at vise større imødekommenhed over for medvirkende, som ikke er tilfredse med den måde, de bliver brugt på. Teknisk og praktisk er større åbenhed mulig, og det er derfor uholdbart fortsat at sige nej med henvisning til principper. Som DR’s tidligere lytter- og seerredaktør Jacob Mollerup udtrykte det for nylig i en debat i ”Mennesker og medier” med direkte adresse til TV 2 og DR:

”Der er brug for, at I spørger jer selv: hvor åbne kan vi være?”.

Værd at bemærke er også, at toneangivende medier selv står i forreste række, når andre opfordres til at være åbne om beslutninger, processer og metoder. Som da et politisk flertal i 2013 strammede Offentlighedsloven med den triste konsekvens, at det sidenhen er blevet umuligt at kigge ministre i kortene. Også virksomheder i det private erhvervsliv møder jævnligt krav om at være transparente, og der er således mange gode grunde til at mediebranchen følger sine egne ord op med handling, dér hvor de kan omsættes uden videre. Nemlig i mediernes egen verden.

At nægte transparens er at give sig selv en stakket frist i forhold til det omgivende samfund. Der er ingen vej uden om mere transparens i medierne.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af P1-programmet ”Mennesker og medier”