Intet er afgjort førend det sidste fløjt

Midt i en verden, der aktuelt er ude i helt anderledes uoverskuelige opgør, er der ikke noget at sige til, at vi er mange, som indimellem har behov for en stund at flygte ind i en niche af virkeligheden, hvor resultater umiddelbart kan måles og – vel at mærke! – få rigelig med tid til debat og analyse, skriver Leif Hjernøe

Kampen mellem Danmark og Ungarn endte 25-22. Med kun tre måls forspring var den endnu et eksempel på, at det stærkt underholdende ved opgør mellem jævnbyrdige hold er, at intet er afgjort førend der sidste fløjt.
Kampen mellem Danmark og Ungarn endte 25-22. Med kun tre måls forspring var den endnu et eksempel på, at det stærkt underholdende ved opgør mellem jævnbyrdige hold er, at intet er afgjort førend der sidste fløjt. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Dette er skrevet under indtryk af lørdagens VM-kamp i håndbold for mænd mellem Danmark og Ungarn

Kampen endte 25-22. Med kun tre måls forspring var den endnu et eksempel på, at det stærkt underholdende ved opgør mellem jævnbyrdige hold er, at intet er afgjort førend der sidste fløjt.

Den var også et eksempel på, hvorfor den slags konkurrencesport er som skabt til tv.

Midt i en verden, der aktuelt er ude i helt anderledes uoverskuelige opgør, er der ikke noget at sige til, at vi er mange, som indimellem har behov for en stund at flygte ind i en niche af virkeligheden, hvor resultater umiddelbart kan måles og – vel at mærke! – få rigelig med tid til debat og analyse. Tænk, om det også var tilfældet med anden kulturel udfoldelse!

Dertil kommer, at sportens kappestridigheder – desværre også i stil med alverdens krigeriske stridigheder! – har det med at afspejle nogle af tilværelsens mytologiske karaktertræk.

Det vigtigste ved en vellykket håndboldkamp er imidlertid, at den viser, hvor afgørende holdsammensætningerne er, sådan at de både sker under hensyn til fællesskabet og den enkeltes særlige evner. Og at kampen finder sted i forvisning om, at kvalificerede medspillere hele tiden er parate til at afløse, når det er påkrævet.

Dertil kommer også, at spillet hele tiden udfoldes efter faste regler overvåget af kyndige dommere, der vedvarende søger at afværge uværdige konflikter. Alle lovovertrædelser får øjeblikkelige konsekvenser. Tænk, om det også var tilfældet ude i den store virkelighed!

Sådan kan sportens verden beskrives positivt. Ulyksaligt afspejler den i andre sammenhænge kun alt for iøjnefaldende også menneskelivets negative sider. Svindel, korruption, snyd og bedrag præger mange aspekter af det spejl- billede af regelrethed og fairplay, vi helst ønsker at forbinde med ærlig idræts ledelser, holdpræstationer og enkeltmandsindsatser.

At livet ikke er levet til ende og er afgjort førend det så at sige sidste fløjt, kan vi også se anskueliggjort i mange af tv’s krimiserier.

Det fik seerne et godt eksempel på, da DR1 umiddelbart efter kampen mellem Danmark og Ungarn sendte et afsnit af den sympatiske engelske krimiserie ”Lewis”. Denne gang under henvisning til græsk mytologi med titlen: ”Den, guderne vil tilintetgøre”.

Afsnittet fik mig til at konferere Den Store Danske Encyklopædi. I forbindelse med afsnittets dramatiske slutning måtte jeg nødvendigvis repetere myten om Aktaion og Artemis.

Det fremgår af Chr. Gorm Tortzens bog ”Antik mytologi”, at ”Aktaion var en dygtig jæger, der en dag under jagt med sine hunde uforvarende kom til at se Artemis bade i en flod. Gudinden blev så vred over, at en dødelig mand havde set hende nøgen, at hun forvandlede ham til en hjort, som hans egne hunde sønderrev”.

Det er en påmindelse om, at myter har sandhedsværdi. De er ikke løgnehistorier!

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder