Prøv avisen
Mediekommentar

Kurt Strand: Irakkrigen var næppe ”nogle fodfejl”

Topchefer på toneangivende medier bør overveje, om de endnu en gang vil kigge til fra sidelinjen – som de gjorde i forbindelse med Irak-krigen – når der for alvor er brug for at træde i karakter som den fjerde og kontrollerede statsmagt. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af Kurt Strand

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Det er på høje tid, at medierne bruger mandagens udredning til at rejse nye spørgsmål for at finde ud af, hvad der foregik, da Fogh-regeringen stod i spidsen for krigsbeslutningen i 2003, skriver journalist Kurt Strand

”Jeg er overrasket over, hvor få der afgør, om Danmark går i krig. Og overrasket over, hvor få kritiske spørgsmål der bliver stillet, når det sker.”

Ordene fra historiker og forsker Rasmus Mariager faldt i tirsdags, da udredningen om Danmarks krigsdeltagelse i de seneste to årtier blev præsenteret, og de synes at indramme en politisk uvilje mod at diskutere skelsættende beslutninger. Uviljen kom især til udtryk, da journalister på Information og Ekstra Bladet i 2003 og de følgende år ihærdigt forsøgte at finde ud af, hvad grundlaget for beslutningen om at gå med i Irak- krigen var. Endelige svar lykkedes det langtfra at skaffe, men relevante spørgsmål blev rejst og sagligheden betvivlet, da et snævert flertal i Folketinget – den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti – besluttede at slå følge med USA’s præsident George Bush.

Lysten til at svare på journalisternes irriterende spørgsmål var desværre til at overskue. I næsten fire år foregik et absurd spil, hvor Ekstra Bladets journalist Bo Elkjær jævnligt, nogle gange dagligt, mailede til Anders Fogh Rasmussens presserådgiver. Som igen og igen svarede tilbage, at det desværre ikke kunne lade sig gøre at interviewe statsministeren.

671 forespørgsler senere gav Fogh efter og inviterede på kaffe og hvide vand på Marienborg. Endelig kom der svar på nogle af de mange spørgsmål, og Ekstra Bladet kunne meddele på sin forside, at statsministeren ”fortryder intet”.

Samtidig var Anders Fogh Rasmussen og hans rådgiver Michael Kristiansen – i dag fast inventar i ”Tirsdagsanalysen” på TV 2 Nyhederne – særdeles bevidste om, at Irak-historien nok fortsat havde bedst af at være pakket ned. Næppe var interviewet med Ekstra Bladet derfor overstået, før et par journalister fra Berlingske mødte op for at blive fodret med en kræfthandlingsplan, der naturligvis fandt vej til næste dags forside. Og som ikke overraskende blev citeret i stort set alle andre medier. Irak-historien, derimod, fik næsten ingen opmærksomhed.

Det er således på høje tid, at medierne bruger mandagens udredning til at rejse nye spørgsmål for at finde ud af, hvad der foregik, da Fogh-regeringen stod i spidsen for krigsbeslutningen i 2003.

For selvom kun få topchefer på toneangivende medier er de samme i dag som dengang, bør de benytte anledningen til at spørge sig selv, hvordan de vil dække en lignende situation, hvis den opstår. Og overveje, om de endnu en gang vil kigge med fra sidelinjen, når der for alvor er brug for at træde i karakter som den fjerde og kontrollerende statsmagt.

Et sted at begynde er at undre sig over den tavshed, regeringsmedlemmer be-svarer udredningen med. Og efterprøve, om det, der foregik, bare var ”nogle fodfejl” – sådan som Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup, i flere medier har karakteriseret krigsbeslutningen i 2003. Så enkelt var – er – det næppe.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.