VERDEN ER DYB. Og kun de flade ånder fatter det ikke, lyder et berømt citat fra Johannes Jørgensen, som randt mig i hu, da DR K onsdag aften havde premiere på programmet Den 2. dimension.
Her følger man musiker og forfatter Kristian Leths jagt på åndeligheden eller det, som er større end ham selv. Efter mange års boglige studier af åndelighed, spirituelle retninger og magiske ritualer vil han gøre studier i marken og føle tingene på egen krop. De åndelige dybder skal loddes af den nysgerrige religionsturist. Religion ikke bare studeres, men opleves.
LÆS OGSÅ: At være der selv
KRISTIAN LETH BEGYNDTE hos den danske shaman Annette Høst, som sværger til et animistisk univers, hvor alt levende er besjælet. Er man tilstrækkeligt lydhør, kan man således få svar fra et bøgetræ og i stedet for at tale om vinden tale med den.
Mens Annette Høst trakterede et trommeskind, lå Kristian Leth på gulvet og tog en mental rejse til underverdenen, hvor han angiveligt mødte sit kraftdyr. Siden skulle den religionsrejsende ud i Grib Skov for i skovens dybe, stille nattero at spørge den levende natur til råds. En såkaldt udesidning, og efter endt udesidning erklærede en forundret og rystet Kristian Leth: Naturen svarede mig sgu.
Hvad skal man sige til det? Det er jo svært at diskutere andres oplevelser, man kan bare konstatere, at Kristian Leth oplevede det, som var stillet i udsigt af shamanen. Måske er Leth også letbevægelig? For den, som lader sig rive med, er der sikkert store åndelige oplevelser at hente i mange religioner.
DYB SINDSBEVÆGELSE, sjælelige rørelser, syner og stemninger, og hvad der ellers river ud af hverdagen og den vanlige verden. Åndelighed er også et rusmiddel, som fås i mange varianter, og hinsides substansen kan det kaldes godt og stort, så længe det føles godt og stort.
Trods Kristian Leths indlevelse er det også lige lovlig let at afprøve religioner, som man nipper til de forskellige retter i en righoldig buffet. Åndelighed bliver til en slags religion i religionerne, som ikke binder, men bare fylder og fryder.
Det er i hvert fald slet ikke det samme som at blive grebet af den levende Gud. Så er man ikke længere fri til åndelig lystvandring, så leves der ikke af oplevelsernes intensitet, men af ordets sandhed.
Det er Jakob Knudsen, som i 1915 skriver en hilsen til Mellerup Valgmenighed ved Randers, hvor han var præst 1890-1897, og siger om den siddende præst:
Jeg får stadig det indtryk af ham, at han også værgeløst er i Guds vold; at han ikke kan løbe bort fra Gud, når det lyster ham; men at han er tvungen, for at redde livet, til at tro på Guds grænseløse kærlighed.
Det kan vel også kaldes en gudsoplevelse. Den hænger imidlertid ikke på, hvor meget jeg føler, men hvor dybt Gud bøjer sig. Åndeligheden kan jagtes hele livet, men Gud finder os i alle dimensioner.
Jesper Bacher er sognepræst