Jeg har sagt det før. Det kan godt være lidt svært endnu en gang at engagere sig i en DR-dramaserie fyldt med vold og kriminalitet, og ”Bedrag III” er en sådan. I denne tredje sæson møder vi hver søndag masser af grådighed og fordærv samt endnu en dysfunktionel politimand med tomme øjne, men heldigvis møder vi også noget andet.
Jeg er meget fascineret af bankassistenten Anna Berg Hansen, spillet mesterligt af Maria Rich, der beslutter sig til at svindle sig til et nyt liv. Hvilket vel at mærke udfoldes i netop disse dage, hvor sagen om Britta Nielsen præger nyhedsstrømmen med nye oplysninger om, hvor mange penge der månedligt blev hævet, og hvem de blev givet til. Det er et utroligt sammentræf, og når man spørger sig selv, hvad der dog er foregået i hovedet på Britta Nielsen, der som ansat i Socialstyrelsen bedrog for 118 millioner kroner og levede et luksuriøst dobbeltliv, finder man et bud på et svar i ”Bedrag III”. Den grå og triste Anna lader sig lokke ind i rollen som hvidvasker af narkopenge, hvorpå hendes privatøkonomi eksploderer, og hun opdager en tilværelse, der helt adskiller sig fra det bedøvende parcelhusliv med mand og teenagesøn.
Anna smider om sig med penge og udlever det ekstra lag i sjælen, der kan vækkes til live, når man pludselig indser, hvor skruppelløs man kan være.
Hun nyder åbenlyst at definere egne normer og overgiver sig til en form for dæmoni, der kan ses i hendes smil og hendes øjne, mens hun bevæger sig ind i det mørke, som hun sikkert hidtil har opfattet som utænkeligt at berøre.
Jeg har spekuleret meget over, hvordan man kan beskrive det onde som den indre afgrund, enhver kan træde ned i, fordi man overmandes af en slags ren lyst til at gøre det. Det onde viser sig ikke nødvendigvis som noget voldsomt og spektakulært, men måske som en stille målrettet bevægelse båret af en intens fristelsens drift, og det er længe siden, at jeg har set denne så overbevisende fremstillet som hos Anna i ”Bedrag III”.
Så når vi i medierne følger den lange føljeton om Britta Nielsens ekstravagante dobbeltliv og måske undrer os over, hvordan det hele tog fart, kan vi se på Anna og forstå, at netop sådan kunne det være begyndt. Som en lille erfaring af, hvad der rent faktisk er muligt, hvis blot man tager det første skridt ned i afgrunden, hvorpå de andre kan følge mere eller mindre af sig selv. Fordi man allerede er blevet et lidt andet menneske.
”Bedrag III” står og falder med fortællingen om Anna, for mens der kan siges meget anerkendende om de øvrige skuespillere og fremstilingen af det gyselige gangstermiljø, er der ikke noget, vi ikke har set før. Men Anna skiller sig ud. Fordi hun spilles ekstraordinært godt, og fordi hun optræder hver søndag i denne tid, hvor vi følger hendes parallelskæbne i virkeligheden. Hvormed man ikke kan undgå at spørge sig selv, om det mon også kunne have været min afgrund, det hele handlede om.
For den findes jo.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.