Den danske maler og multikunstner, som døde i 2000, gjorde i hvert fald en betragtelig indsats for at skabe opmærksomhed omkring sig selv. Ja, Jens Jørgen Thorsen var en målrettet provokatør, som søgte at vække forargelse, hvor han kunne.
Angiveligt havde provokationerne også det sigte at få mennesker til at tænke selv, og de har da sikkert fået nogle til at tænke, at Jens Jørgen Thorsen var en farlig karl. Jeg har nu altid fundet Jens Jørgen Thorsen temmelig trættende. Under fuldskægget mindede han om en lille dreng, der havde lært nogle frække ord. Ekshibitionister vil ifølge sagens natur hele tiden ses, uanset hvor meget eller lidt de har at byde på.
Det skal retfærdigvis siges, at Jens Jørgen Thorsen også var et vidende og belæst menneske og gjorde sig godt i kunstquizzer. Man kan godt være klog på kunst og gøre et sølle kunstnerisk indtryk med sine ulidelige provokationer.
Når Jens Jørgen Thorsen bringes i erindring skyldes det DR 2-dokumentaren ”Skandale”, som handlede om Thorsens største provokation. Den berygtede Jesusfilm med arbejdstitlen ”The love affairs of Jesus Christ” (Jesu Kristi kærlighedsaffærer), som i 1973 fik bevilget støtte fra Det Danske Filminstitut. Thorsen ville udstyre Jesus med et aktivt sexliv og samtidig bryde lansen mod den religiøse undertrykkelse.
Nyheden slap ud og skabte avisoverskrifter som ”Jesus skal i seng med damerne for statsmidler”. Og så rullede lavinen. Kristne demonstrerede, paven fordømte projektet, den britiske dronning Elizabeth kaldte filmen afskyelig, og Mærsk McKinney Møller skrev et brev til kulturministeren, hvor han opfordrede til at trække støtten til ”en sådan krænkelse af det danske folks værdighed” tilbage.
THORSEN BLEV NÆGTET retten til at filme i land efter land, og de danske ambassader blev overdænget med protestskrivelser. I Rom kastedes der en molotovcocktail mod ambassadør Hans Tabors hjem, og en ambassadeansats bil udbrændte. En dansk diplomat måtte i lyset af den verdensomspændende forargelse vedgå, at Danmarks omdømme havde lidt skade.
Minder det ikke om noget? Jo, det gør det unægtelig, og DR 2 trak selvfølgelig en parallel til Muhammed-krisen 30 år senere. Også her vakte en provokerende fremstilling af en religiøs skikkelse omfattende protester og kastede Danmark ud i en udenrigspolitisk krise.
Men forskellene turde også være til at få øje på. Jesus-krisen kostede ingen livet. Jens Jørgen Thorsen skulle ikke leve under politibeskyttelse resten af sine dage, og der kom ingen frygtsom selvcensur i kølvandet på Jesus-krisen. Filminstituttet trak ganske vist støtten tilbage, men Thorsen lagde sag an, fik sine penge og fik endelig lavet Jesus-filmen, som for øvrigt blev noget af et flop ved premieren i 1992.
Jesus måtte bære forhånelse på korset, så hans tjenere må også klare forhånelse af deres Herre og mester og bede en bøn for spotterne. Angreb på ytringsfriheden klinger hult i korsets navn, mens de har anderledes klangbund i halvmånens.
Jesper Bacher er sognepræst