Prøv avisen

Journalister i krig

Journalist Jeppe Nybroe (billedet) er mærket efter at have været holdt som fange i Syrien i 28 dage. Men er journalisters livsfarlige opgaver indsatsen værd? Foto: Uffe Weng/

På TV2 i mandag fremstod journalist Jeppe Nybroe klar mærket af sine oplevelser, og det buskede fuldskæg fik ham til at ligne en slags hjemvendt Robinson Crusoe-figur, skriver Sørine Gotfredsen i dagens mediekommentar

DET BLIVER IKKE MERE KLASSISK ud i genren journalistisk drama. Den danske journalist Jeppe Nybroe blev i februar taget til fange som gidsel i Syrien og tilbragte sammen med en kollega 28 dage i et sort hul uden at vide, om han skulle leve eller dø.

Gudskelov blev de begge frigivet mod betaling af løsesum, og mandag aften fortalte Jeppe Nybroe på TV 2 sin historie om de frygtelige døgn. Jeppe Nybroe var engang højt profileret nyhedsvært på DR, men faldt i unåde efter at have omgåedes med sandheden lige lovlig let, og siden har han som freelance-journalist udviklet sit nære forhold til Mellemøsten.

I programmet fremstod danskeren klart mærket af sine oplevelser, og det buskede fuldskæg fik ham til at ligne en slags hjemvendt Robinson Crusoe-figur. Selve beretningen om tilfangetagelsen og mishandlingen fremstod nogenlunde så skræmmende som ventet, og det var især alle tankerne angående selve den journalistiske drivkraft, der fyldte denne seer. For man spørger sig selv, hvorfor så mange journalister risikerer livet ved at færdes i de lovløse områder, og om deres indsats i sidste ende er det hele værd? Der kan være noget lidt drenget ambitiøst over trangen til at udforske de mest livsfarlige steder, og en mand som TV 2s Rasmus Tantholdt udstråler netop denne fascination ved at lege røvere og soldater.

LÆS OGSÅ: Små ord om en stor mand

Man fornemmer, at han godt kan lide rollen som den actionhelt, der hvert øjeblik kan blive tvunget til at smide sig i dækning, og samtidig overvejer man gang på gang, hvad man egentlig kan bruge de mange tv-indslag fra Mellemøsten til.

Med årene bliver man en lille smule immun og vel også lidt desillusioneret ved synet af de tørre, støvede gader, de udbombede bygninger og de mange grædende børn.

Konstant præsenteres vi for denne strøm af reportager fra elendigheden, fordi tv-kanalerne per automatik dækker de centrale konflikter, men mon ikke en pæn del af dem blot glider gennem bevidstheden som nok et vidnesbyrd om den kaotiske verden, man alligevel ikke har indflydelse på? Konfronteret med Nybroes fortælling, der af TV 2 blev præsenteret tilpas nøgternt og afdæmpet, meldte alle spørgsmålene sig igen. Hvorfor udsætte sig selv for den slags?

Gør det i sidste ende nogen forskel, og hvor stort et element af banal eventyrlyst driver journalister til at opsøge de allermest sprængfarlige regioner i verden?

Der var ingen svar på de spørgsmål, og det fremgik heller ikke, hvorfor Jeppe Nybroe overhovedet sagde ja til at lade sig interviewe i sin skrøbelige tilstand. Men sikkert er det, at hans journalistiske karriere har taget en drejning, der gør ham i stand til at holde endeløst mange foredrag om sit syriske mareridt, hvis han vil.

Åbenlyst var det dog også, at Jeppe Nybroe selv er kommet i tvivl om, hvorvidt det mon giver mening at risikere livet for tilværelsen som journalisten, der drager i krig. Det er en yderst prestigefyldt identitet i den kulørte medieverden, men det betyder jo ikke, at den i enhver forstand er meningsfuld.

Sørine Gotfredsen er forfatter, præst og journalist