Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Kærestepar er bestemt ikke altid lige velkomne

Klaus Rothstein, Journalist og vært på P1's radioprogram "Skønlitteratur på P1".

Klaus Rothstein er vært på radioprogrammet Skønlitteratur på P1", hvor han i den forgangne uges udsendelse uden berøringsangst tog fat i, hvorfor der ikke skrives mere om AIDS i litteraturen

NANA MOGENSEN og Klaus Rothstein er prisværdige formidlere af romanstof, noveller og lyrik i Skønlitteratur på P1. De formår at samtale på en både afslappet, sludrende og dog alligevel særdeles saglig måde om betydningsfulde værker og personligheder i bøgernes verden.

De seneste par udgaver af Skønlitteratur på P1 har værtsparret Mogensen og Rothstein tilmed ihærdigt gjort opmærksom på, at dramatik så sandelig også er litteratur. Det drejede sig i forrige uge om dramatiseringen af Gustave Flauberts Madame Bovary på Det Kongelige Teater.

LÆS OGSÅ: Slå nu ørerne ud med kritisk opmærksomhed

Og i den forløbne uge om 1980er-stykket Engle i Amerika, der nåede at blive oversat af nu afdøde lyriker Morti Vizki efter originalmanuskript af dramatikeren Tony Kushner, og som kan ses på det københavnske Betty Nansen Teatret frem til den 17. februar.

Spørgsmålet er herefter, om ikke lytterne fortjener et særskilt program for teater. Et teatermagasin i stil med, hvad P1 sender af magasiner om både faglitteratur og film? Provinsens teatre kunne så også nå at blive omtalt. Og der er jo rigeligt af skønlitteratur i forvejen!

SKØNLITTERATUR PÅ P1 bærer sympatisk præg af ikke at lide af berøringsangst. I seneste ombæring tog man, apropos nævnte Engle i Amerika, det ømtålelige emne aids op til behandling med spørgsmålet: Hvorfor skrives der så lidt om denne sygdoms følgevirkninger?

Fænomenet symboliserer, hvad alle overalt, til alle tider har stræbt efter. Og dermed om bristede frihedsdrømme, forgæves søgen efter sandhed og om sammenbrudte fællesskaber.

Om kampen mod fordomme. Og om at turde tørre andres tårer uden brug af handsker!

Det handler om den situation, vi står i i dag. Når de ideologier og samværsformer, vi har troet på, viser sig uduelige, når katastrofen rammer, og vi skal søge nye veje hvad sker der så?, spørger instruktør Christoffer Berdal.

I programmet kunne man også høre Anna Bruun Lunds samtale om disse emner og spørgsmål med den amerikanske forfatter Michael Chabon om hans seneste roman Telegraph Avenue, som netop er udkommet på dansk. Kærlighedslivet har vanskelige vilkår til enhver tid.

Jeg kunne her ikke lade være med at tænke på den skæbne, som rammer Mads Skjerns søn Daniel i Matador. Niels Martin Carlsen, der spiller den voksne Daniel i tv-serien, og som i øvrigt ikke har været skuespiller siden 1989, gengiver en skikkelse, som står for megen elendighed i følelseslivet overalt på kloden.

For det er jo ikke rigtigt, hvad der synges i den berømte sang As time goes by fra filmen Casablanca, at det er den samme gamle historie om, at verden altid byder kærestepar velkomne (The world will always welcome lovers). Det kommer sandt for dyden an på, hvilken slags elskende der er tale om! Spørg også Ulrik Varnæs i Matador.

Den stofrige udgave af Skønlitteratur på P1 lærte os i al kompliceret enkelhed, at kærestepar bestemt ikke altid er lige velkomne og dét er synd!

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder