Kærligheden og den græske filosofi

Hvor er min bedre halvdel?, kan man høre, især ældre mænd, der har været gift længe, spørge. Vi andre siger ikke sådan, nogle af os måske fordi vi ikke har fundet vores bedre halvdel og derfor løber søgende rundt med spørgsmålet: Hvor er den eneste ene?.

Men det bunder i det samme. Nemlig Platon. I hans værk Symposion fra cirka 390 f.Kr. er vi mennesker runde bolde og kugler med fire arme og fire ben og runde rygge og maver, hvor kvinden er skabt af solen og manden af månen og hermafroditter af begge.

Men Zeus kløvede kuglen i to, og lige siden har vi længtes efter den bedre halvdel og den eneste ene, som skal få os til at smelte sammen og blive helet. En myte, som i den grad er kravlet ind i vores kultur med den 150 år gamle tanke om romantisk kærlighed, hvor vi skal smelte sammen som soulmates.

Det kan godt være, at vi oplever flere soulmates og eneste ener igennem vores tilværelse, men det rykker ikke på vores længsel. Al denne skønne viden lå gemt i Danskernes Akademi torsdag eftermiddag på DR. Dette oplysende OBS (Oplysning til Borgerne om Samfundet) på Åbent Universitets-niveau.

Optagelserne er fuldkommen skrabede, som sad vi selv på forreste række i auditoriet, men tanken bag er smuk, nemlig det demokratiske ideal, at viden skal komme alle mennesker til gode, serveret helt ind i stuerne ved hjælp af fjernsynet.

Tænk, jeg ville blive så klog, hvis jeg så det hver uge. Det var prodekan på Aarhus Universitet Annemarie Pahuus, der gav en 20 minutters forelæsning om kærlighedens halvdele og helheder. Hvorfor det skulle være så kort, at hun var helt stakåndet, ved jeg ikke. Men godt var det.

Løgstrup mente, at vi i stedet for at være så optagede af helheder og bedre halvdele skulle tænke i mangler. For kærlighed er manglerne, de små udeladelser, der gør, at jeg som elsket ikke hele tiden skal stille mig frem som det hele, ansvarlige menneske, jeg ønsker andre skal se mig som, med alle mine kompetencer og evner.

At min elskede også nogen gange kun ser på mig som smuk og som krop. En lettelse, at jeg i kærligheden ikke behøver at være det hele hele tiden, at jeg også bare er skrøbelig og har brug for dig som pude.

I næste udsendelse havde et svensk-dansk par sat et videokamera op for at filme deres syvårskrise og måske derigennem lære noget om hinanden. Det var ren middelklasse-horror for åben skærm. Hakkerier, skænderier, nedgørelser og hån. Det blev værre og værre, og det, som engang var helhed, blev brudt i tusinde stykker. Og de længtes tilbage til den tidlige forelskelses helhed.

Men kærlighed er både-og. Det er der, vi erfarer de største lidelser, og der, vi finder den største heling. Kunsten er at indse i tide, at vi ikke altid kan finde helheden, men må leve med det halve. At konflikter i et forhold ikke altid er til at løse, men mulige at lære at kende og leve med. At du er dig, og jeg er mig, netop som sol og måne, der sjældent står samtidig på himlen.