Borte er for længst den tid, hvor en kop kaffe bare var… en kop kaffe

kaffedrikning er meget mere end et spørgsmål om varianter. Den er også en del af vores identitet, skriver journalist Kurt Strand

Et blik hen over hylderne i selv et mindre supermarked vidner om et kolossalt udvalg af ristningsgrader, oprindelseslande og dyrkningsmetoder, skriver journalist Kurt Strand. –
Et blik hen over hylderne i selv et mindre supermarked vidner om et kolossalt udvalg af ristningsgrader, oprindelseslande og dyrkningsmetoder, skriver journalist Kurt Strand. – . Foto: Iris/Ritzau Scanpix.

”MIN YNDLINGSKAFFE er nok espresso. Fordi den er så intens, når den er virkelig god.”

Begejstringen var ikke til at tage fejl af, da barista Jonas Gehl – ”sådan en, der laver kaffe”, som det blev sagt – gæstede ”P1 Morgen” i går. For Jonas Gehl er kaffebrygning et særligt håndværk, hvor djævelen ligger i detaljen, og hvor det absolut ikke er ligegyldigt, om der er opmålt 32 eller 36 gram kaffe, når vandet passerer gennem en sølvblank espressomaskine. For sine færdigheder har han derfor vundet weekendens danmarksmesterskab for baristaer ved Danish Coffee Festival i København.

”Jeg har arbejdet med det rigtig længe og målrettet. Få det til at smage rigtig godt, og hvis det skal lykkes, skal man arbejde meget præcist,” forklarede vinderbaristaen. Og tilføjede, at det for eksempel også har stor betydning, om han har øjenkontakt med sine kunder og et smil på læben.

At der holdes konkurrencer med de bedste kaffebryggere som deltagere, og at vinderen efterfølgende gæster morgenradioen – og formentlig en hel masse andre medier – understreger den betydning, de sortbrune bønner har fået i det moderne liv. Borte er for længst den tid, hvor en kop kaffe var… en kop kaffe.

Et blik hen over hylderne i selv et mindre supermarked vidner om et kolossalt udvalg af ristningsgrader, oprindelseslande og dyrkningsmetoder. Dertil forskellige bønner til filter-, stempel- og espressokaffe. Plus en hel masse øvrige variationer, som vi i et af verdens mest kaffedrikkende lande er så privilegerede at have adgang til. Endnu mere sofistikeret bliver det på det væld af fransk- og italienskinspirerede caféer, som siden åbningen af Sommersko i det indre København i 1976 har bredt sig ud over landet. At stille sig frem ved disken og bestille ”en kop kaffe” vil med sikkerhed blive mødt af modspørgsmål om hvilken slags. Og hvis ønsket er en af utallige med mælk, er det også blevet helt almindeligt med en uddybning af, om den hvide væske skal komme fra en ko, fra havre, mandler, soja eller…

Men kaffedrikning er meget mere end et spørgsmål om varianter. Den er også en del af vores identitet. Endda så meget, at det i Christiansborg-jargonen i flere år har været selvfølgeligt at forbinde især storbyvælgere fra Radikale Venstre med et stort forbrug af caffe latte. Og dermed beskrive dem som verdensfjerne, elitære typer uden nogen form for jordforbindelse.

Men ”latten” er for længst rykket ud af de hippe storbycaféer, og de store glas med masser af ofte lunken mælk og meget lidt kaffe langes nu om dage over disken i selv mindre provinsbyers sidegader. Langt fra det politisk udskældte latte-segment i 2100 København Ø.

Og så er der – heldigvis – stadig plads til en helt almindelig kop kaffe uden store armsving. Den, der associeres med kærligheden til Nina, som er gået i bad. Og som Povl Dissing frydefuldt synger om i ”Svantes lykkelige dag” med tekst af Benny Andersen:

”Livet er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar.”

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.