Prøv avisen

Kampen om eftermælet

FOTO AF PETER ØVIG KNUDSEN: DR

FORFATTER PETER ØVIG KNUDSEN er kommet i modvind, efter at han besluttede sig for at kortlægge de danske hippier i Thy-lejren i 1970erne

Han har netop udgivet det andet bind det sorte bind hvori han beskriver hippietidens mere dystre aspekter i form af druk, magtkampe og selvdestruktion. Det har skabt stridigheder mellem ham og nogle aldrende hippier, der mener, at Peter Øvig Knudsen mangler ægte fornemmelse for det større perspektiv.

Og søndag aften inviterede vært Jakob Rosenkrands til diskussion i DR 2s sene program På den anden side.

LÆS OGSÅ: Apple nægter at udgive hippie-bøger på grund af nøgenfotos

Som indledning tog Rosenkrands på besøg i nutidens rester af Thy-lejren, hvor han talte med nogle vel på sin vis pensionerede hippier, der fra deres kaotiske dagligstuer udtalte, at de ikke kunne genkende Øvig Knudsens problematisering af deres ungdom.

Dog herskede der en noget pudsig kontrast mellem de romantiske minder og deres triste og forfaldne omgivelser i dag. Det føltes lidt som at blive konfronteret med de sørgelige rester fra en fjern fest, og disse mænd syntes at befinde sig i en noget fastlåst defensiv, hvor det stadig handler om at overbevise samtiden om, at hippiebevægelsen faktisk havde fat i den lange ende.

Ifølge Øvig Knudsen selv fik hippierne på den ene side stor betydning, mens de på den anden ikke satte sig særlige spor. Hippiebevægelsen og ungdomsoprøret var med til at udhule begrebet autoritet i en grad, der stadig præger samfundet, men den antimaterielle ideologi er til gengæld ganske druknet i et støt voksende forbrug og vellevned.

Det helt grundlæggende problem med Øvig Knudsens fremlægning er imidlertid som tidligere hippie og nuværende lektor Tania Ørum udtalte på DR 2 at den giver et forvrænget billede af selve hippietiden. Idet der fokuseres alt for meget på fraktioner og enkeltpersoners stridigheder frem for en beskrivelse af den store, bærende ideologi.

Der er således i disse dage tale om en decideret kamp om hippiernes eftermæle, hvortil Tania Ørum måtte erkende, at hippierne generelt har været for dårlige til selv at skrive deres historie.

Deri har hun en pointe, og når nogle hippier i disse dage skælder ud på Peter Øvig Knudsen, falder det til en vis grad tilbage på dem selv. Deres kritik signalerer en særlig blanding af trods og forlegenhed, for som de fleste andre, der har brændt for noget i ungdommen, må de jo værne om den del af deres identitet, der stadig har tråde tilbage til dengang. Alt imens det klare forsvar for eksperimentet sjældent bliver direkte formuleret. Hvilket i øvrigt heller ikke skete på DR 2 i søndags.

Tilsyneladende har hippierne svært ved at fortælle deres egen historie, og når de nu falder over Peter Øvig Knudsen, kunne man godt have dem mistænkt for, at de inderst inde ikke ønsker, at historien for alvor skal skrives. Måske fordi kontrasten mellem utopien dengang og virkeligheden i dag synes for stor.

Jakob Rosenkrands besøg hos de gamle triste hippier i Thy forleden kunne godt tyde på noget i den retning.

Sørine Gotfredsen er præst, journalist og forfatter