Prøv avisen

Kirkeskat og kirkens skat

Adventskrans i Engholm Kirke i Allerød.

Kirkehusene er os som hjemmet så kære, hedder det hos Grundtvig. Om-end man godt kunne ønske sig, at hjemveen var mere udtalt søndag formiddag

DR K, SOM OFTE er god for interessante programmer, har også rettet opmærksomheden mod folkekirken. Det kommer til udtryk i programrækken Folkekirke for milliarder, hvor der spørges, hvad medlemmerne egentlig får for de knap otte milliarder kroner, som det koster at drive den danske folkekirke. Kunne det gøres bedre? Og hvilke idéer har kirken selv om, hvordan kirken skal se ud i fremtiden?

Reportagen fra den folkekirkelige virkelighed foregår i Hillerød Provsti, hvor der både findes gamle middelalderkirker og nyere gudshuse, velbeslåede sogne og mindre velbeslåede sogne altså efter nordsjællandske forhold.

I Allerød Kommune havde kirkerne årligt fem millioner kroner til rådighed, mens de i Hillerød Kommune måtte nøjes med 2,8 millioner kroner. Til sammenligning blev det nævnt, at i mit naboprovsti, Lolland Vestre Provsti, var beløbet 1, 2 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Skattefars svigefulde børn

HVAD GÅR ALLE MILLIONERNE SÅ TIL? Ganske mange midler bruges på mursten. Vi har smukke og velholdte kirker i det ganske land, men den høje standard har sin høje pris. De præsentable rammer er imidlertid noget, som medlemmerne værdsætter.

Slider man ikke ligefrem kirkebænke, vil man gerne bænkes i højeloftssale, når man endelig kommer. Kirken skal udstråle højtid, og selvom der altid er højtid, hvor evangeliet prædikes, så må de døde sten gerne pege i samme retning. Som en bryllupsgæst sagde det i programmet, så fortjener kirkerne, at vi passer godt på dem.

Kirkehusene er os som hjemmet så kære, hedder det hos Grundtvig. Om-end man godt kunne ønske sig, at hjemveen var mere udtalt søndag formiddag.

I PROGRAMMET VAR VI med på syn i præstegård og kirke. Man besigtigede tag og fag, og for os, som kender arbejdsgangen, var det så genkendeligt og hyggeligt. Betroet gods skal passes og plejes, og det hører helt naturligt med til menighedsrådenes opgaver at tage sig af de dele.

Ganske vist blev det anført af lektor i teologi Hans Raun Iversen, at ansvaret for bygningsmassen var en museal opgave, der burde overgå til staten. Jeg tror nu, at de fleste menighedsråd vil betakke sig for det. Man behøver ikke at være forstenet for at kere sig om stenene.

Der er dog stor forskel på, hvor mange midler, der er til slige ting. I Lillerød Sogn havde man gang i et millionprojekt med kælder og amfiscene i sognegården, og præsten udtalte, at folk, som boede i Allerød, betalte dyrt for den fornøjelse og derfor med rette kunne forvente kvalitet for pengene. Må andre med billigere postnumre så forvente mindre kvalitet i deres folkekirke?

Ja, pengene er selvfølgelig ikke de samme, men heldigvis er prædikenens kvalitet, så vidt vides, ikke afhængig af kirkeskatten! Kirkens sande skat er og bliver det højhellige evangelium om Guds herlighed og nåde, som Martin Luther engang skrev det.

Jesper Bacher er sognepræst