HAVDE HAN SAGT DET - eller havde han ikke sagt det? En egentlig munter diskussion udspandt sig mellem to morgenværter på Radio24syv ved halvottetiden i går.
Anledningen var filminstruktør Thomas Vinterbergs udtalelser på et pressemøde efter visning af hans biografaktuelle ”Kollektivet” på den igangværende filmfestival, Berlinalen, i den tyske hovedstad.
Ifølge Berlingske spurgte en tysk journalist på pressemødet om Vinterbergs holdning til ”tidens ensomhed”. Spørgsmålet fik den ofte roste instruktør til blandt andet at sige: ”At lave film kræver nysgerrighed, og hvis man på forhånd beslutter sig for et bestemt overordnet budskab, man vil fortælle med sin historie, dræber det nysgerrigheden.”
Efter disse i grunden lidt intetsigende ord kom så en tilføjelse, der forudsigeligt ville resultere i omtale og overskrifter:
”Når det så er sagt, så vil jeg gerne sige, at jeg skammer mig over at være dansker. Det er skamfuldt at være vidne til det politiske liv i mit land, og hvis der er noget, man også gerne må tage med sig fra denne film, så håber jeg, at den kan inspirere mennesker til at blive bedre til at dele og ikke ydmyge andre mennesker.”
Efter pressemødet lød det udglattende fra Thomas Vinterberg, at han ”ikke mente”, at han skammede sig over at være dansk. Men at det var ”det danske ansigt udadtil”, som han skammede sig over med henvisning til den strammede flygtningepolitik.
Forvirringen til trods, er det fint, at ”Kollektivets” instruktør melder sig ind i den offentlige debat. Vinterberg har på lige fod med alle andre ret til at mene noget om hvad som helst. Som når DR's tidligere dramachef Ingolf Gabold er ude med riven efter Dansk Folkeparti. Eller når Det Kongelige Teaters skuespilchef, Morten Kirkskov, trækker fascisme-kortet i en voldsom kritik af den siddende regering.
Men for alle - også kulturfolk - gælder, at vi i den offentlige debat skal udfordre og diskutere hinandens synspunkter. At det lille, men ofte effektive spørgsmål ”hvad bygger du det på?” også skal stilles til Vinterberg, Gabold og Kirkskov. Og at de som alle andre skal kunne argumentere for deres synspunkter, der ellers kommer til at stå tilbage som letkøbte og ligegyldige, fordi de jo bare kommer fra folk i et kulturparnas, der har sit på det tørre.
Derfor trænger store dele af kulturjournalistikken til at få hvæsset pennene. Alt for ofte bliver omkostningsfrie synspunkter kolporteret videre af mikrofonholdere, som glemmer at udfordre. Som da DR 2's Clement Kjersgaard efter sit omdiskuterede interview med Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, for nylig lod en højskolelærer tale kvit og frit uden afbrydelser om alle de flygtninge, Danmark uden problemer kunne tage imod.
Og så er det i øvrigt værd at huske, at vi alle bliver bedre til at argumentere for vores synspunkter, hvis vi mødes af kvalificeret modspil. Det gælder for politikere. For filminstruktører. Og for højskolelærere.
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af P1-programmet ”Mennesker og medier”