Jeg håber, at når man ser billedet, at man så mærker det. Ordene om billedet skyldes Berlingske-fotograf Mads Nissen, og de faldt i et sjældent afdæmpet interview med Clement Kjersgaard søndag aften på DR 1.
Mads Nissen gæstede programmet Clement Søndag med hele fem priser i ryggen som blandt andet årets pressefotograf og som manden bag årets pressefoto; et øjebliksbillede af en dødeligt såret libyer i februar 2011, et billede, som ifølge juryen fortæller hele historien om det arabiske forår. Om håb, vilje, kamp og den pris, et enkelt menneske betaler for frihed.
LÆS OGSÅ: Årets bedste billeder er fra den arabiske verden
Billedet har været vist i adskillige medier, siden det i fredags blev kåret som årets pressefoto i Diamanten i København, og med et for tiden usædvanlig stilfærdigt udtryk fortæller det ikke blot et stykke verdenshistorie, men også om konkret menneskelig lidelse og opofrelse for en sag. Men det er også et næsten ikonisk billede, som med blod, tårer og smerte går tæt på, meget tæt på endda, for at trænge om bag de voldsomme begivenheder i Libyen.
SOM ALLE ANDRE pressefotos viser billedet kun et hjørne af en større virkelighed. Og lige præcis dér har det med sin uundgåelige subjektivitet sin styrke, fordi det netop ikke insisterer på at repræsentere en tilstræbt objektiv sandhed, men netop blot et enkelt menneske, så at sige klippet ud af en strøm af flimrende og larmende journalistik fra og om de samme begivenheder.
Som det med præcision blev sagt af en af dansk pressefotos dygtigste udøvere, Per Folkver, ved prisoverrækkelsen, viser Mads Nissen med sit billede, at man kan fotografere rædslen uden at hæve stemmen.
Et andet af Mads Nissens prisvinder-billeder viser den norske statsminister, Jens Stoltenbergs, ansigt i en sort-hvid blanding af sorg, spørgsmål og anklage efter massakren på Utøya i juli 2011. Billedets kontekst er, som Mads Nissen fortalte søndag aften i tv, Stoltenbergs opfordring til verden om at møde had og racisme med mere åbenhed, demokrati og kærlighed.
Med sine ord gik den norske statsminister modigt stik mod folkedybets hævntørst og han formulerede så at sige et korrektiv til George Bushs sort-hvide krigsretorik efter den 11. september 2001.
Men frem for alt gør historien og ordene bag billedet det til en uafviselig insisteren på, at beskueren skal tage stilling. Det er umuligt bare at bladre forbi, og det viser, hvad en dygtig og talentfuld pressefotograf kan med sine billeder i skarp kontrast til de fleste flimrende fjernsynsbilleder: nemlig tvinge os til at stoppe op, tænke, reflektere og forhåbentlig gå videre med ny indsigt.
Da Mads Nissen i Clement Søndag blev bedt om at forklare sin metode, lød det stilfærdige svar, at fidusen ved mit fotografi er empati. Og nok så vigtig er den tidligere nævnte pointe om ikke at hæve stemmen i en tid, hvor den skærpede kamp om vores opmærksomhed til stadighed bliver mødt med højere og mere skingre råb.
Mads Nissen går den modsatte vej for at fange vores opmærksomhed. Han lader sine billeder hviske deres budskaber.
Dét kunne mange højtråbende mediefolk lære en hel del af.
Kurt Strand er journalist og forfatter
