EN BILIST FILMER med sin mobiltelefon ud gennem forruden, mens speedometernålen dirrer omkring 260 kilometer i timen. En anden filmer sin sidemand på forsædet, mens bilen drøner af sted på en tosporet landevej. Og en tredje er ved at kollidere med en modkørende, fordi det åbenbart er vigtigere at filme vejen end at holde øje med, hvad der faktisk foregår på den.
Eksemplerne indgik i et tankevækkende indslag i TV Avisen på DR 1 tirsdag aften. Og som om det ikke var galt nok med de mobilfilmende trafikanter, kunne studievært Klaus Bundgård Povlsen dagen efter tilføje endnu en historie fra samme univers:
”En ud af seks erhvervschauffører har travlt med mobilen, mens de kører tungt læssede biler rundt på vores veje. Det viser en ny undersøgelse…”
Tv-indslagene om den mildt sagt besynderlige og dybt asociale adfærd i trafikken fremkalder en umiddelbar hovedrysten og undren. Hvad der foregår i knolden på de formastelige, synes – at dømme efter nogle få udsagn – at være total tanketomhed. Alle ved, at det, de gør, er forkert. Alligevel gør de det.
Men hvorfor? Fordi afhængigheden af at kunne vise sin adfærd til andre – for eksempel via opslag og delinger på sociale medier – ofte er vigtigere end at være til stede i nuet. Med blikket stift rettet mod en smartphoneskærm er det for de fleste af os muligt hele tiden at være ”på”, være online og være i realtime -forbindelse med alt og alle.
Nærvær i forhold til omgivelserne og andre mennesker er fraværende. Og uanset blind tro på, at multitasking er tidens løsning i en travl hverdag, viser flere undersøgelser, at vi ikke er i stand til at koncentrere os om mere end én opgave ad gangen. Det gælder selvfølgelig også i trafikken, hvor cyklister passende kunne være et tema for endnu et indslag om fravær:
Selv ser jeg jævnligt, hvordan mødre eller fædre med et par børn i en ladcykel bevæger sig i stor fart mod ensretningen i min smalle gade på Christianshavn i København. Én hånd styrer cyklen hen over gadens småhuller, den anden har godt fat om mobilen, og øjnene er fokuseret mod det, som foregår på den lille skærm. Og uanset om jeg kommer i bil eller på cykel i modsat retning, er det påfaldende, at øjenkontakt og nærvær er fuldstændig fraværende.
Lad os derfor få genindført nærværet. For eksempel ved bevidst at lave ånde
huller og pauser fra vores på mange måder fantastiske onlinetilværelse. Som den amerikanske journalist og forfatter Franklin Foer, der i denne uge har udsendt bogen ”Verden fra forstanden”, noterer:
”Det handler ikke om at droppe ud og endegyldigt trække stikket, men blot om at give sig selv fred til at være den, man er.”
Franklin Foers opskrift skaber tillige en pause fra den konstante registrering af, hvad vi foretager os, når Google, Facebook og Amazon og andre techgiganter kigger os over skulderen og høster data om vores adfærd.
Dermed vil der være dobbeltjackpot, hvis nærværet bliver genindført.
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.