Radio24syvs teknologiprogram ”Elektronista” blev i søndags sendt med undertitlen ”Tro, tech og (k)ærlighed”.
Jeg spidsede ører, da programvært Christiane Vejlø (født 1973) præsenterede lytterne for gæsterne: sognepræst på Frederiksberg Lars Gustav Lindhardt (født 1987) og broderen Frederik Lindhardt (født 1989), som er cand.mag. i retorik, selvstændig kommunikationskonsulent samt forfatter til blandt andet bogen ”Lidt af far”.
Faderen var jo tidligere biskop i Roskilde Jan Lindhardt, der døde i en alder af 76 år i 2014, efter i et par år have været ramt af demenssygdommen alzheimer. De to sønners bidrag til en livlig, kyndig og stofmættet diskussion om forholdet mellem tro og især den nyeste kommunikationsteknologi blev dygtigt formidlet via Christiane Vejløs begavede måde at spørge og sammenfatte på.
Udsendelsens vigtigste spørgsmål lød sådan her: Hvordan skaber vi en verden med menneskelighed og mening, mens teknologien gør sin fremmarch? Hvordan bliver der plads til tro og accept af menneskets utilstrækkelighed, mens teknologien arbejder for at kvantificere nærmest alt i tilværelsen til data og nægter at acceptere menneskekroppens biologiske begrænsning?
Det er komplet umuligt i disse spalter at give et forsvarligt referat af hele den timelange udsendelse. Dens mange emner og synspunkter mundede imidlertid ud i nogle ret klare advarsler mod de tendenser i udviklingen, der truer fællesskaberne til fordel for de sociale mediers individuelt beherskende virkemidler. Massemediekulturen er tilbøjelig til at antage en guddommelig karakter, som det ikke er værd at tilbede.
Jeg kunne her ikke lade være med at mindes et afsnit af de to brødres mors, biskop Tine Lindhardts (født 1957), begravelsestale for Jan Lindhardt. Den indeholdt et væld af synspunkter, som gav ekko i sønnernes formuleringer endnu fem år efter:
”Den røde tråd i Jans debatter og forfatterskab var i det hele taget en understregning af det fælles, det almindelige og meget lidt enestående ved os mennesker. Jan elskede således at spidde individdyrkelsen, tydeligst med ordene om, at en god kopi er bedre end en dårlig original (...). Det er derfor en overanstrengelse af dimensioner, at vi mennesker tror, at vi kan skabe os selv – det ender uvægerligt i det rene skaberi. Og med alle de fremragende originaler, der efterhånden skal på scenen, så vil der også hurtigt opstå markant mangel på publikum, som Jan tørt konstaterede.”
Ordene karakteriserer rammende tidens debatkultur. Både den politiske, den kulturelle, den digitaliserede og den teologiske.
Under alle omstændigheder skal vi i fællesskab sørge for at minde hinanden om, at det altid er en god idé at være ven med dem eller det, der har magt over os.
Bedst ved at besinde os på de righoldige historiske erfaringer. Som det blev sagt: ”Lad os gå baglæns ind i fremtiden!”.
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.