MAN SAD MED fornemmelsen af at se ind i en fremtid fyldt med kræfter, man har svært ved at forbinde med dansk virkelighed.
Søndag aften kunne ”21 Søndag” på DR 1 præsentere en mor, der har mistet sin søn til Islamisk Stat. Vi ved, at det foregår, men vi har ikke før hørt en ærkedansk mor fortælle om det.
Lukas voksede op i en normal hverdag i København, men fik det svært som teenager. Han led af såkaldte opmærksomhedsforstyrrelser og fik nye venner, der påvirkede ham til i 2011 at konvertere til islam og slutte sig til gruppen Kaldet til islam.
I 2014 rejste Lukas til Syrien, i december måned blev han dræbt under et angreb fra koalitionen, og på denne søndag fortalte hans mor, Karolina Dam, historien i en blanding af nøgternhed og tegn på, at hun ikke helt har taget virkeligheden ind.
Den er også temmelig ubegribelig. Hvem havde troet, at vi i en sådan hast ville blive konfronteret med islamismen som den nye ideologi, der kan trække danske piger og drenge i døden?
Dette land er fyldt med skilsmisseramte unge, der er diagnosticeret med sjælelige kvaler og bevæger sig på randen af seriøs ensomhed. Antallet af skilsmisser satte i 2014 endnu en dansk rekord, og man overvejede undervejs i DR's indslag, hvor Lukas' far mon var henne.
Han blev hverken nævnt eller hørt, og mens det jo er muligt, at han har været tæt på, er det svært ikke at spørge sig selv, hvad de mange brudte danske familier betyder for de unges robusthed i mødet med ekstreme kræfter.
Ikke alene har islam i sine mange afskygninger for alvor fået fodfæste i den europæiske verden, det er tilmed sket i en tid, hvor det vestlige menneske kan fremstå så frygtelig skrøbeligt.
Jeg så forleden i Weekendavisen den engelske forfatter George Orwell citeret for at mene, at uanset hvor meget man pakker menneskene ind i velfærd og demokrati, vil længslen efter ”kamp, fare og død” altid bestå.
Det er utvivlsomt sandt, og den ekstreme udgave af islam udgør vor tids klareste vidnesbyrd om, at de totalitære kræfters epoke ikke ophørte med det 20. århundrede.
Derfor er det vigtigt, at en kvinde som Karolina Dam indvier befolkningen i sin søns tragiske skæbne, for han bliver næppe den sidste, der falder med drømmen om at blive heroisk islamisk kriger. Hans mor vil nu forsøge at skabe et netværk for forældre, der kommer i hendes situation, og meget tyder på, at det er tiltrængt. For i et efterfølgende interview overbeviste Københavns integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R), ikke som handlekraftig instans.
Hun gentog blot, at forældrene skal ringe til kommunens hotline og eventuelt få en ”en til en-coach”, hvis de sporer en uheldig udvikling hos deres børn. En del af problemet er imidlertid nok, at det er svært at reagere i tide, eftersom de færreste har fantasi til at forestille sig, at den slags kan ske i deres egen familie.
Danske forældre skal først nu for alvor til at lære, hvorfra tidens farlige kræfter stammer. Ja, vi skal alle sammen for alvor til at lære det.
Sørine Gotfredsen er forfatter, præst og journalist