”Danmark skal udvise enhver ikke-vestlig person, der har opnået asyl, og som ikke er oprindelig statsborger i et af Danmarks nabolande. Danmark skal udvise enhver ikke-vestlig person, der ikke er dansk statsborger.”
Sådan lyder den erklærede politik hos valgkampens enfant terrible, partiet Stram Kurs under Rasmus Paludans burleske ledelse. På den måde var udviklingen i dansk politik med til at understrege aktualiteten af DR K’s nylige program om netop udvisning.
I en programrække markeres 150-året for Danmarks første samlede straffelov ved at se på de forskellige straffeformer under overskriften ”Straffens rædsler”. Og indtil 1827 var udvisning eller landsforvisning også en del af straffekataloget. I henhold til Trykkefrihedsforordningen af 1799 kunne man forvises for alvorligere presseforbrydelser med landsforvisning enten på livstid eller i 3 til 10 år. Den skæbne overgik blandt andre P.A. Heiberg, manden bag de bekendte linjer: ”Ordener hænger man på idioter.” Enevælden følte sig krænket, og misdæderen måtte tilbringe resten af sit liv i fransk landflygtighed.
Nu er enevælden afskaffet, men krænkelsesbevidstheden lever i bedste velgående, ligesom den vildfarelse, at ytringsfriheden mest er til pænt brug, ikke just er forsvundet. I ”Straffens rædsler” handlede det primært om Dr. Dampe. Dampe, en lærd herre, dr.phil. på afhandling om Koranen, men også demokratisksindet kritiker af enevælden, som i 1820 blev anholdt for sine ytringer.
Dampe havde blandt andet holdt en tordentale i Helligåndskirken med en sådan passion, at den have fået damerne til at dåne. Dampe blev anholdt og idømt dødsstraf for højforræderi og majestætsfornærmelse, men kongen omstødte dommen, og i stedet for at udvise ham blev Dampe forvist til rigets yderste udkant i form af Christiansø, hvor der blev bygget et helt særligt fængsel til ham i den gamle fæstning. Det må alligevel have kostet.
Det tog i hvert fald hele fem år, før fængslet var klart, og Dampe tilbragte ventetiden under lås og slå på Kastellet i København. Der er alligevel sket noget i Danmark på det område. I forne tider var det dyrt at beskytte sig mod ytringsfriheden, nu er det dyrt at beskytte ytringsfriheden. Ja, der er dem, som synes, at det også er blevet for dyrt.
En professor i evolutionspsykologi fortalte, hvordan det er de samme hjernecentre, der processerer social eksklusion, som processerer fysisk smerte.
Forvisning og udvisning er neurologisk set som et slag i ansigtet, men varer begribeligvis ofte meget længere. Nu om stunder kan man ikke længere idømmes landsforvisning som straf, men derimod som en konsekvens af en straf – som en sikkerhedsforanstaltning. Der er således en del kriminelle udlændinge, som bliver udvist af Danmark. Der er også dem, som får lov at blive i kraft af deres familierelationer som den storkriminelle sigøjnerboss Gimi Levakovic.
Nu har udvisning så fået noget af et comeback i den politiske debat, hvor Stram Kurs vil udvise alene på grund af afstamning. Selv under enevælden skulle man dog have forbrudt sig.
Jesper Bacher er sognepræst.