Påskedag var på mine kanter solrig og råkold. Jeg bor få hundrede meter fra Gylling Kirke. Her var der om formiddagen lysfyldt og myldrende fyldt af lokale folk. Der var dobbelt barnedåb og derfor også mange børnefamilier til stede. Muntert og livsbekræftende.
LÆS OGSÅ: Søndagen er familiens eget ritual
Om eftermiddagen klokken 14.00 var der på DR1 gudstjeneste i DR Kirken. Det var også en festforestilling. Her med den forskel, at man i egen brændeovnsvarme og sofa helt uforstyrret kunne samle sig om salme- og bibeltekster samt prædiketeksten.
Sådan også uden for de store kirkelige højtider. Man lærer at værdsætte kvaliteterne ved henholdsvis at være fysisk aktivt deltagende i kirkegangen og at være passivt øre- og øjenvidne til radio- og tv-gudstjenester. Der er værdifulde forskelle.
Det er meget udbytterigt at have et nært forhold til egen sognekirke. Med årene får det en hjemlig karakter. Syvende række, midt for, til højre er min plads. Jeg må tage mig sammen og ikke blive støt, når pladsen er taget af for eksempel et medlem af en barnedåbsfamilie.
I de senere år har det været meget tilfredsstillende, at det via radio og tv suppleret af forbindelser til internet på computeren er blevet muligt at overvære transmissioner fyldt af konkrete oplysninger om navne, salmer, tekster og musikalske indslag.
I søndags var det således godt at være bevidst om, at DR Kirken fandt kirkerum i Gellerup ved Aarhus midt i en stærkt multietnisk og multireligiøs forstadsbebyggelse. Sognepræsten i DR Kirken hedder i denne måned Niels Hviid, og i hvert fald i søndags hed organisten Martin Lysholm Hornstrup.
Gellerup Kirkes kor var en gedigen fornøjelse at lytte til. Igen: på tv-skærmen får man tilmed teksten forærende. Det gav i søndags fuldt udbytte, at der oven i købet blev bragt danske oversættelser, medens koret sang Now Let Us All Praise God and Sing og Kommt, eilet und laufet.
Niels Hviid prædikede klart, billeddannende og forståeligt. Et gennemgående tema var modstilling af langfredagserfaring og opstandelsesstyrke. Vi oplever langfredag i vores hverdag, hver gang vi oplever svigt, og hver gang vi oplever, at vi svigter dem, som vi elsker.
Påskens opstandelsesunder er det langt, langt vanskeligere at forbinde med almindelige hverdagserfaringer. Og dog, efter Niels Hviids prædiken at dømme er opstandelse ikke bare noget, der skete en gang for to tusind år siden.
Det er heller ikke noget fjernt, som skal ske for os engang. Det er også virkelighed nu og her i vores liv, sagde Niels Hviid. Måske skal vi øve os i at se nærmere efter og give opstandelserne navne. Pludseligt, overrumplende forår. Pludselig, overrumplende forelskelse. Eller måske en stille, vedholdende hverdagskærlighed.
Niels Hviid sluttede med denne levedygtige pointe: Gud er de tusindvis af opstandelsers Gud, og han er den endegyldige opstandelses Gud. Kristus er opstanden! Ja, han er sandelig opstanden!.
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder