”Du har sat Kommentatorkøbing på den anden ende (…). Og jeg har inviteret dig for at finde ud af, om du har placeret en potentiel bombe under dansk politik – eller om det bare er en slags hverdags-melding, du er kommet med.”
Ihærdigt forsøgte Deadline-vært Sigge Winther Nielsen onsdag aften på DR 2 at få Alternativets leder, Uffe Elbæk, til at give et bare nogenlunde klart svar på, om en stemme på liste Å vil være en støtte til Socialdemokratiets Mette Frederiksen eller Venstres Lars Løkke Rasmussen. Men efter 14 minutters interview var de fleste seere nok bare blevet mere forvirrede – om end på et højere plan.
Anledningen var en kronik af Uffe Elbæk i Politiken, hvor han storsindet meddelte, at ”vi i Alternativet stiller os til rådighed til at lede landet, til at samle landet og til at løfte ansvaret sammen. Og det betyder, at jeg stiller op som statsministerkandidat ved næste valg til Folketinget”.
At han netop ikke bliver statsminister – hverken efter det kommende eller senere folketingsvalg – ved Elbæk selvfølgelig godt. Men han ved også, at der for et trængt parti skal noget særligt til, hvis det skal lykkes at trænge igennem toneangivende mediers filtre. Og i det lys viste det sig i hvert fald på kort sigt at være klogt ikke bare at trække det urealistiske statsministerkort, men også skabe tvivl om den støtte til Mette Frederiksen, der almindeligvis regnes som en selvfølge i kommentatorkorpsets krystalkugler.
Selvom det med en klassisk mediekliché ofte hævdes, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale, er der naturligvis en grænse for denne modsætningsfyldte logik. Med al tydelighed fremgik det således af Deadline-interviewet med Uffe Elbæk, at en stor forklaringsopgave venter forude. For selvom Alternativets analyse er, at der på lange stræk ikke er forskel på den ene og den anden af de to andre statsministerkandidater, vil ingen slippe helskindet gennem en valgkamps mediemølle uden i det mindste at sandsynliggøre, hvor de valgte mandater vil lægge deres stemmer.
Uffe Elbæks kronik og efterfølgende interview kan derfor mediemæssigt forstærke opfattelsen af det ellers på mange måder nyskabende parti som en useriøs omgang cirkus, gøgl og yoga. Alt det, politiske modstandere dykker ned i, når de latterliggør forslag om kødfrie dage, 30 timers arbejdsuge og borgerløn til alle.
Derfor er det ærgerligt for den offentlige debat, hvis Alternativet med statsminister-forslaget får spillet sig selv af banen. Især fordi det er godt for den christiansborgske medielogik, når nogen udfordrer den med forslag, der måske nok er urealistiske, men som det alligevel er værd at diskutere uden skelen til det vanlige taktikspil. Uanset hvad borgerligt-liberale tænketanke, finansministerielle regnedrenge og køligt- kyniske kommentatorer måtte mene.
Og uanset agurketidens snarlige komme: Politik kan også blive for langt ude. Også for Uffe Elbæk.
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.