Med fire såkaldte ledestjerner blæste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i søndags den politiske efterårs-sæson i gang. I velkoreograferede interviews fortalte han i flere medier om sin regerings fire vigtigste målsætninger - bedre balance på arbejdsmarkedet, flere private arbejdspladser, bedre kernevelfærd og færre flygtninge - med Marienborgs hvidkalkede palæ som baggrund.
Og ganske som det ifølge Christiansborg-logikken er sædvane med den slags ”far-er-hjemme-fra-ferie-og-klar-til-at-tage-fat”-interviews, blev Løkkes ord udsat for en byge af stort set forudsigelige kommentarer, analyser og udlægninger. Dog syntes der i løbet af søndagen at være udbredt enighed om, at den smalle Venstre-regering mangler et projekt, og at dens ambitioner ligger på et absolut mandatrealistisk niveau.
”Derfor bliver,” som Politikens opinionsredaktør Per Michael Jespersen udtrykte det i Deadline på DR 2, ”Lars Løkke Rasmussen den første statsmininister i 30 år, som ikke vidste, hvad han ville med magten”.
Ordene faldt i en debat med Martin Ågerup, direktør i den borgerligt-liberale tænketank Cepos, som var forbløffende enig i kritikken af regeringen. Ågerup efterlyste således mere klare svar på, hvad der menes med bedre ”kernevelfærd”, ligesom han fandt målet om at skabe flere jobs i den private sektor for uambitiøst med henvisning til, at væksten i beskæftigelsen allerede er godt i gang:
”Det svarer lidt til at lade sig måle på, om solen står op i morgen,” lød det fra en mand, der ellers måtte forventes at støtte regeringens ledestjerner.
Men - som påpeget af Per Michael Jespersen i Deadline-debatten - måske er der en pointe i kun at sætte mål for noget, der alligevel vil ske? Dermed bliver det uhyre vanskeligt for oppositionen at kritisere Lars Løkke Rasmussen og hans ministre for at ikke at holde, hvad de lovede; en løftebrudsdiskussion som den, Helle Thorning-Schmidt (S) døjede med i store dele af sin regeringstid, vil på forhånd være dæmmet ind.
Og skulle det alligevel ske, at nogen ved næste valg kritiserer regeringen for ikke at have holdt sine løfter, ja, så har Løkke sikret sig på forhånd. I Berlingske søndagsudgave blev han spurgt til målet om, at færre flygtninge skal komme til Danmark ved at sænke de offentlige ydelser; kritikere indvender, anførte journalisten, at der ikke kan føres bevis for, at en nedsættelse af ydelser vil afholde folk fra at rejse hertil.
”Politik handler ikke om at føre bevis,” svarede Lars Løkke Rasmussen med et forsøg på statsmandsretorik.
”Politik er ikke en videnskab. Politik er holdningsbaseret. Politik er, hvad der er ret og rimeligt. Hvad vi tror på. Jeg skal ikke bevise min politik, jeg skal leve op til det, jeg har lovet vælgerne.”
På jævnt dansk har regeringen forsikret sig mod faktatjek, DR 2 kan med sindsro lukke sit ”Detektor”-program, og ethvert kritisk spørgsmål kan besvares med det ”andersfoghrasmussenske” standardsvar: ”Der er ikke noget at komme efter.”
Kurt Strand er forfatter og journalist