Det er artige sager, der er kommet frem i de seneste dage med afsløringerne af, hvordan Falck med succes fik undermineret sin hollandske konkurrent Bios, som i 2014 vandt ambulancekørslen i Region Syddanmark. Falck har med afsløringerne vist sig at være en dårlig taber. Og med hjælp fra et par ansete kommunika- tionsbureauer lykkedes det at så alvorlig tvivl om konkurrentens evne til at sikre borgerne på Fyn og i Sydjylland den nødvendige tryghed.
Sagen blev grundigt diskuteret i ”Presselogen” på TV 2 News søndag, og selvom blandt andre Politikens chefredaktør, Christian Jensen, opfordrede til selvransagelse i kommunikationsbranchen, er der også en del at diskutere på flere medier, som hoppede på en række tvivlsomme og plantede historier.
Diskussionen i ”presselogen” viste samtidig en afgørende forskel mellem kommunikation og journalistik. Tydeliggjort med ambulanceeksemplet, for selvom mange kommunikationsfolk og journalister er medlemmer af den samme fagforening, nemlig Dansk Journalistforbund, er det bøjet i neon, at deres opgaver ofte er vidt forskellige.
Hvis en journalist arbejder med kommunikation for et bureau, en virksomhed eller en offentlig myndighed, er det således oplagt, at han eller hun skal sørge for at stille sin opdragsgiver i så godt et lys som muligt. Omvendt skal en journalist på en avis, et netmedie eller en radio- og tv-station tjene offentlighedens og sine brugeres interesser.
For selvom der er en stor gråzone, kan en kommunikationsmedarbejder i en virksomhed selvfølgelig ikke forventes at fortælle hele sandheden om en given sag, fordi der kan være oplysninger, der ikke er grund til at offentliggøre. Heller ikke en journalist på et traditionelt nyhedsmedie er i stand til at bringe andet end udvalgte fragmenter af en given sandhed. Men på begge sider gælder, at det er forbudt at lyve.
Netop løgn har – som det hidtil er afdækket – været en vigtig ingrediens i ambulancesagen. Ganske som det ikke var i overensstemmelse med sandheden, da Undervisningsministeriet og Integrations- og Udlændingeministeriet kort før jul konkluderede i pressemeddelelser, at tredjegenerationsindvandrere ikke klarer sig bedre end dem fra anden generation.
Konklusionerne var – som påvist af blandt andre ”Orientering” på P1 – lodret forkerte, fordi en bagvedliggende undersøgelse faktisk handlede om noget helt andet. Lidt overraskende var ministerierne enige, men undskyldte sig med, at de af ”formidlingsmæssige” grunde havde valgt nogle begreber, der ikke var dækning for. Med andre ord: Vi ved godt, at det, vi kommunikerer til offentligheden, er forkert, men vi gør det alligevel, fordi det er nemmere at forstå.
Dermed gik spin, løgn og kommunikation op i en højere enhed. Ganske som i den aktuelle ambulancesag, som kalder på skærpelse af den kritiske sans også i mediebranchen.
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.