LARS LØKKE Rasmussens (V) farvel har indlysende fyldt et enormt antal spaltemillimeter og sendeminutter de seneste dage, som med studieværtens præcise karakteristik i ”21Søndag” på DR 1 har været ”højdramatiske”.
Dramatik var der også på nyhedsredaktionerne, da først Løkke og dernæst Kristian Jensen (V) gik af lørdag ved middagstid. For at den tidligere statsminister – stik mod selvsikre meldinger i flere talkshows og avisinterview i dagene inden – forlod partitoppen allerede nu, kom bag på selv de mest velinformerede kommentatorer og iagttagere.
For hvis der er noget, som har kendetegnet Lars Løkke Rasmussen i alle hans år i den politiske superliga, er det fightervilje og stædighed langt forbi de fleste. Således også i interview, hvor der aldrig har været tvivl om, hvem der skulle sætte dagsordenen.
SELV HAR JEG LIGE SIDEN mit første interview med den daværende byrådspolitiker i Græsted-Gilleleje Kommune i 1990’erne tit være både irriteret og imponeret. Irriteret, fordi han sjældent har accepteret en given vinkel på et interview. Og imponeret, fordi han igen og igen har demonstreret en evne til at gennemskue og afvise spørgsmål.
Især husker jeg et interview i Deadline på DR 2 op til folketingsvalget i 2007, hvor afsættet var, at det gik skidt for Venstre i meningsmålingerne. Men hvor Lars Løkke Rasmussen allerede i første svar forsøgte at afværge med en bemærkning om, at ”det er jer, som tegner et billede af panik og dårlig start; det kan jeg egentlig ikke genkende”.
Interviewet udviklede sig til en perlerække af forsøg på at dreje vinklen til noget anderledes positivt, og hver eneste gang jeg forsøgte at holde ham i sporet – blandt andet med nødvendige afbrydelser af udenomssvar – blev det mødt med for eksempel ”hvis du lige vil lade mig tale færdig”. Hvordan den slags virker hos seerne, og hvad det betyder for sympatien, ved enhver, som laver direkte interview i radio og tv. Og det ved toppolitikere som Lars Løkke.
DERFOR ER HANS ARSENAL af såkaldte metakommentarer – små sætninger, der anfægter journalistens ret til at styre et interview – ganske omfattende. Nogle gange lige lovlig arrogant, men oftest ud fra en idé om ikke at lade sig koste rundt i en mediedefineret manege.
Desuden har den nu forhenværende Venstre-formand udviklet en sans for at gennemskue og ignorere spørgsmål, der er så tåbelige, at de end ikke fortjener en kommentar. Som da en Berlingske-journalist efter udnævnelsen af VLAK-regeringen i 2016 spurgte: ”Er der ikke risiko for, at din nye regering ender som et flop?”. Og Løkke svarede overbærende: ”Altså, jeg kan kun få øje på, at de parlamentariske muligheder er styrket.”
En anskueliggørelse af, at spørgsmål kan være så langt ude, at det slet ikke giver mening at svare på dem. Og i stedet holde fast i én af Lars Løkke Rasmussens måske oftest anvendte:
”Du spørger – og jeg bestemmer, hvordan jeg svarer.”
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.