Lovsang og letbenet forkyndelse

Valgmenighedspræst Keld Dahlmann havde til DR-gudstjenesten valgt at udelade de sidste besværlige sætninger, der taler om, at de gode skal opstå til liv og de onde til dom, hvilket efterlod Lea Skovsgaard med en lidt tom fornemmelse

Foto fra DR Kirkens gudstjeneste i Aarhus valgmenighed.
Foto fra DR Kirkens gudstjeneste i Aarhus valgmenighed. Foto: DR.

Politikerne ved det, spindoktorerne ved det, reklamebranchen ved det, og journalisterne er også bevidste om det: Hvis man skal have et budskab igennem, så skal udsagnet være kort, klart og præcist og gerne gentages mange gange. Gør man det, så er der er chance for, at modtageren både forstår og husker, hvad der er blevet sagt.

Måske var det en sådan strategi, der var blevet lagt til grund for den gudstjeneste, der søndag eftermiddag blev vist på DR.

LÆS OGSÅ: Spaghettigudstjenester for de 2-99-årige

DR har gennem en årrække sendt gudstjenester fra forskellige danske sognekirker med forskellige præster og menigheder. Gudstjenesterne har et rimelig højt seertal tidspunktet taget i betragtning.

Man bliver som seer til disse gudstjenester ofte vidne til en kreativ form for forkyndelse og enkelte gange til noget, der er svært at genkende som en gudstjeneste. Men generelt må man sige, at der bliver lagt mange kræfter i at brænde igennem på skærmen, så der skabes gudstjeneste både i kirken og i stuerne.

Denne måned har DR Kirken bevæget sig lidt ud over sin comfort zone og sender fra Aarhus Valgmenighed. Valgmenighederne er i økonomisk henseende frie af folkekirken, men bygger på det samme bekendelsesgrundlag og er under biskoppeligt tilsyn.

Selvom man i valgmenighederne står på det folkekirkelige grundlag, er det dog tydeligt i måden at fejre gudstjeneste på, at de adskiller sig fra den gængse folkekirkelige form. Og selvom man ofte i DR Kirken er vidne til eksperimenterende gudstjenester, der godt kan ligne den måde, som valgmenighederne fejrer gudstjeneste på, så var det tydeligt gennem gudstjenesten i søndags, at her var formen ikke et eksperiment.

Musikken, menigheden og præsten var der ikke for kameraernes skyld. De unge mennesker var tydeligvis vant til at holde gudstjeneste sammen, synge lovsange og løfte hænderne for at prise Gud. På den måde virkede gudstjenesten meget autentisk og sammenhængende og som et fint eksempel på, hvordan en gudstjeneste kan udformes, så den taler særligt til unge mennesker.

Da de sidste lovsangstoner forstummede, sad jeg dog tilbage med en lidt tom fornemmelse, for gudstjenesten var efter min smag en smule letbenet. Måske var det en helt bevidst strategi, netop for at gøre budskabet kort, klart og præcist.

Evangelieteksten til i søndags var en af de vanskeligste i kirkeåret, den handlede om dom og fortabelse. En tekst, der nok kalder på en forsimpling, men som i sin essens er kompleks og fyldt med facetter.

Valgmenighedspræst Keld Dahlmann havde da også valgt til DR-gudstjenesten kun at læse en del af teksten og udelade de sidste besværlige sætninger, der taler om, at de gode skal opstå til liv og de onde til dom. Og forståeligt nok det var der nok også en folkekirkepræst der i sin prædikenforberedelse havde overvejet.

Til trods for en manglende tyngde og evangelisk kompleksitet gav DR et fint billede af den lette og lyse stemning der er kendetegnende for en gudstjeneste i valgmenighederne.

Lea Skovsgaard er sognepræst