Det armenske folkedrab behandles med en forstemmende tavshedskultur

På baggrund af den aktuelle situation i Tyrkiet virkede den lange, meget oplysende dokumentar ”Det armenske folkedrab” som en bekræftelse af de forestillinger, man som seer i disse dage uundgåeligt må gøre sig og få bekræftet ved Mellemøstens forsøg på at lægge røgslør over ubekvemme begivenheder, skriver Leif Hjernøe

Charles Aznavour var stærkt engageret i armeniernes kamp for at få en officiel anerkendelse af deres sande lidelseshistorie. –
Charles Aznavour var stærkt engageret i armeniernes kamp for at få en officiel anerkendelse af deres sande lidelseshistorie. – . Foto: Matt Sayles/AP/Ritzau Scanpix.

SENT SØNDAG AFTEN sendte DR K et amerikansk dokumentarprogram fra 2017. Det var programsat under den misforståelige danske titel ”Det armenske folkedrab”. Det var jo ikke amenerne der i 1915-1916 udførte noget folkedrab. Det var de osmanniske tyrkere, der begik et grusomt folkemord på det armenske folk.

Filmmageren Joe Berlingers næsten to timer lange dokumentarprogram handlede om de meget vanskelige vilkår, optagelserne til Hollywood-filmen om samme emne ”The Promise” (2016) fandt sted under. Selvom det nu er over 100 år siden, de rædselsfulde genocide-begivenheder fandt sted, så omfattes de med en forstemmende benægtermentalitet og tavshedskultur. På amerikansk bærer dokumentarprogrammet titlen ”Intent to Destroy”. Den kan vel bedst oversættes: ”Bestemt til udslettelse”. I hvert fald handlede det både om forsøget på at udslette den flere millioner store armenske befolkning, dets placering i det osmanniske Tyrkiets historie og dermed om at fortrænge det fra den officielle tyrkiske kollektive bevidsthed og selvforståelse.

PÅ BAGGRUND AF den aktuelle situation i Tyrkiet virkede den lange, meget oplysende udsendelse som en bekræftelse af de forestillinger, man som seer i disse dage uundgåeligt må gøre sig og få bekræftet ved Mellemøstens forsøg på at lægge røgslør over ubekvemme begivenheder.

Og her tænkes selvfølgelig på omstændighederne ved den systemkritiske journalist Jamal Khashoggis mystificerende død på det saudiarabiske konsulat i Istanbul. De storpolitiske forviklinger og gigantiske økonomiske problemer har i den forbindelse givet Tyrkiet lejlighed til for en kort stund selv at fremstå som offer for statsstyret forsøg på at fortrænge og benægte.

I DET HELE TAGET KUNNE dokumentarprogrammet om det, der jo dannede forbillede for nazismens legitimering af folkemord og herrefolksmentalitet, ses som eksempel på, hvor dødsensfarligt det kan være at arbejde som sandhedssøgende dokumentarister. Ifølge udsendelsen er deres afslørende virksomhed blevet beskyldt for kunstfilmterrorisme!

Da jeg bor i den lille landsby Gylling syd for Odder, var jeg spændt på, om den danske kommissær i Folkeforbundet Karen Jeppe (1876-1935) skulle blive omtalt. Hun øvede så stor en indsats i Aleppo for at redde armenske børn fra udslettelse, at der i hendes fødeby, lige over for Gylling Præstegård er rejst en stor mindesten med inskriptionen ”Karen Jeppe, Armeniernes moder”. Hun blev nu ikke nævnt.

Ved et andet armensk mindesmærke lige ved siden af blev der for nylig lagt blomster i anledning af den fransk-armenske sanger Charles Aznavours død (1924-2018).

Uden navns nævnelsen fik vi et glimt af ham i det amerikanske dokumentarprogram, der sluttede med overskriften til disse spalter: Må deres lidelser aldrig blive glemt! Aznavour var stærkt engageret i armeniernes kamp for at få en officiel anerkendelse af deres sande lidelseshistorie.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder