Man kan godt holde af dyr uden at gøre dem til mennesker

I programmet "Netværket" på P1 diskuterede tre deltagere emnet dyrs rettigheder. Deres debat får her et par ord med på vejen af mediekommentator og præst Jesper Bacher

”Blandt dyrene er den svage ilde stedt, og musen kan ikke anklage katten for tortur,” skriver Jesper Bacher. -
”Blandt dyrene er den svage ilde stedt, og musen kan ikke anklage katten for tortur,” skriver Jesper Bacher. - . Foto: Scanpix.

Ifølge P1's hjemmeside er ”Netværket” et magasinprogram på P1, der på en konkret og underholdende måde beskæftiger sig med fællesskaber i forandring. Man kan vel kalde det et slags talende forandringsbarometer, for tidens gang diskuteres i et panel af tre personer.

I torsdags var det sanger og komponist Majbritte Ulrikkeholm, formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, og leder af Samsø Energiakademi, Søren Hermansen.

De forekom bestemt sympatiske, men det stod mig noget uklart, hvorfor de var udvalgt til ”Netværket”. Man savnede rigtig vid og bid, der var gode elementer, uden at meningsudvekslingen for alvor fik nærværende lytter til at spidse ører. Det skulle da lige være, da Majbritte Ulrikkeholm brugte ordet ”folkedrab” i forbindelse med det færøske grindedrab. Et smagløst ordvalg kan også bide sig fast.

”Netværket”s emne var spørgsmålet om vores forhold til dyr under overskriften ”Skal dyr have menneskerettigheder?”. Selve spørgsmålet rummer jo en selvmodsigelse, hvis dyr er dyr, skal de vel højest have dyrerettigheder, men selvfølgelig er selve rettighedsbegrebet såre humant. Naturen kender ikke til ret, men kun til magt. Blandt dyrene er den svage ilde stedt, og musen kan ikke anklage katten for tortur.

Derimod kan mennesker anklage hinanden for dyremishandling og gøre dyrene til genstand for særlig omsorg, ja, decideret menneskeliggørelse. Dyrene er nemlig i vidt omfang gået fra at være nyttedyr til kæledyr. Lænkehunden er flyttet ind på sofaen og katten ind fra stalden. I 2014 brugte danskerne fem milliarder kroner på kæledyr og udstyr til samme kræ.

Dyrene behandles undertiden som børn, og ejerne opfører sig som curlingforældre, der forkæler og opfeder de kære dyr, indtil de stedes til hvile på en særlig kirkegård med egen gravsten.

I ”Netværket” var der også et kortere interview med Peter Sandøe, professor i bioetik, som fortalte, at især hunde kunne levere ubetinget troskab i en flydende verden. Når ægtefællen går sin vej, bliver gamle Trofast. Det er sørgeligt, men sikkert også sandt.

Der er også dem, som ikke bare elsker dyrene, men kræver rettigheder på deres vegne. En anden ekspert, filosoffen Jes Lynning Harfeld, mente, at fremtidige generationer ville se med hovedrysten på vores forhold til dyr, og forudså, at det engang vil regnes for umoralsk at slå ihjel for at spise. Ligesom slaveri i dag ses som noget barbarisk - Islamisk Stat tænker dog anderledes - så ville det en dag være slut med dyreslaveriet.

Ifølge Bibelen stod menuen i Paradiset udelukkende på plantekost, men på den faldne jord er vi også blevet kødspisere. Mon Paradiset vender tilbage med vegetarianismen? Og hvad med rovdyrene? Burde de ikke formås til at slutte deres overgreb på byttedyrenes ret til livet? Dyr er vel også en slags mennesker.

”Netværkets” panelister hoppede dog ikke med på den radikale dyreaktivisme. Man kan godt holde af dyr uden at gøre dem til mennesker.

Jesper Bacher er sognepræst