Er Scientology godt i gang med at ødelægge sig selv?

Manglen på selvkritiske selvopgør truer den såkaldte Scientology-kirke med en selvødelæggende afvikling, skriver Leif Hjernøe.

Efter at have lagt hele sit voksne liv – og millioner af kroner – i den religiøse sekt vender Robert Dam sig en dag imod organisationen. Vel vidende at det formentlig vil komme til at koste ham alt, hvad han har kært.
Efter at have lagt hele sit voksne liv – og millioner af kroner – i den religiøse sekt vender Robert Dam sig en dag imod organisationen. Vel vidende at det formentlig vil komme til at koste ham alt, hvad han har kært. . Foto: Soeren Bidstrup.

Verdenshistorien er fyldt med epokegørende eksempler på, at vedvarende og kvalificeret selvkritik er forudsætningen for egentlige fremskridt.

Mangel på selvkritik har til alle tider været roden til alt ondt. Igen og igen er rigtigheden af den gamle talemåde ”Hovmod står for fald” blevet bekræftet.

Det er den også blevet af de senere års artikler og debatindlæg om Scientology her i Kristeligt Dagblad, i radioen og nu i disse uger på TV 2. I aftes kunne man dér se det andet af tre afsnit af serien ”Opgøret med Scientology”.

Familien Robert og Tina Dam samt deres store børn lagde navn til. Seerne fik et overbevisende indtryk af deres modige indsats. Det blev mere end antydet, at man som frafalden scientolog ikke ustraffet vover at øve offentlig kritik af organisationen: ”Det er hårdt, at det også skal gå ud over ens børn.”

Apropos børn, så meldte en anden talemåde sig: ”Revolutionen æder sine egne børn”. Det gælder for både ”revolutionære” religioner, mindre sekteriske og ideologiske grupperinger: Uden vedvarende selvkritiske reformationer kan det gå rivende galt.

Manglen på selvkritiske selvopgør truer derfor den såkaldte Scientology-kirke med en selvødelæggende afvikling. For at dømme efter de to første programmer, så er det ikke alene alarmerende, at bevægelsen sigter på økonomisk at ”æde” sine tilhængere, det er selvdestruktivt, at man billedligt talt også søger at ”opsluge” dem mentalt.

Man bemærkede igen og igen Scientologys skjulte hensigter og blev forstemt af eksemplerne på organisationens manipulerende indoktrinering, åndelige ensretning, paranoia og en skræmmende herrefolksmentalitet, der også kunne bringe tankerne hen på anden aktuel fanatisme.

Positivt er det dog, at tv-serien klart anskueliggør familien Dams dyrekøbte negative erfaringer fra en 20 år lang sameksistens med Scientology. Seerne får veldokumenteret kendskab til ledelsens militante korpsånd: kæft, trit og retning.

Det europæiske hovedkvarter blev udpeget.

Det er i dag indrettet for omkring 30 millioner kroner provokerende tæt ved Domhuset på Nytorv, midt i København!

Et center for ubegrænset kontrol med og overvågning af medlemmerne. Et privat ”isolationsfængsel” med internt politi, der med frygtindgydende autoritet og ydmygende metoder fremmer selvbedrag og selvmordstanker.

Angstbetonet adfærd synes at præge hele organisationen. Hvorfor nægtede Anette Refstrup, informationschef i Scientology, at modtage invitationen til at deltage i tv-serien?

Scientologys grundlægger L. Ron Hubbard (1911-1986) formulerede engang denne målsætning:

”En civilisation uden vanvid, uden kriminelle og uden krig, hvor duelige mennesker kan trives, og hæderlige mennesker kan have rettigheder, og hvor mennesket har frihed til at hæve sig til større højder, det er målet for Scientology.”

Helliger dette mål virkelig alle de viste nådesløse midler og traumatiserende metoder?

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder