”Jeg har en drøm om, at mine fire små børn en dag kommer til at bo i et land, hvor de ikke vil blive bedømt på deres hudfarve, men på deres karakter.” Dette berømte citat af den amerikanske baptistpræst og borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King jr. (1929-1968) har seerne i disse dage kunnet se og høre i en større sammenhæng: Den historiske tale i Washington fra 1963.
Talen blev brudstykkevis gengivet suppleret med arkivfilm og interviews af gamle medkæmpere og nutidige ikke-voldsaktivister i et helt nyt canadisk dokumentarprogram, ”I have a dream”. Et kraftfuldt billede af Martin Luther King og hans store betydning for kampen for de sorte amerikaneres rettigheder dengang og nu. Meget få har som han fortjent at modtage Nobels fredspris.
Det gjorde han i 1964, fire år før han i Memphis blev myrdet af en hvid racist den 4. april 1968, kun 39 år gammel. Det er håbefuldt forunderligt, at så ung en personlighed på så få år nåede at få så afgørende positiv betydning for USA. Martin Luther King var bestemt ikke nogen helgen, men blev martyr for næstekærlighedens altafgørende sag.
Jeg noterede mig et par citater, der desværre må siges stadig at have gyldighed, og som fortsat burde anfægte enhver:
”I sidste ende vil vi ikke huske vores fjenders ord, men vores venners tavshed.” ”Vores liv begynder at slutte den dag, vi bliver tavse om ting, der betyder noget.” Som mediekommentator har jeg selv taget denne formulering til mig: ”Intet i verden er mere farligt end oprigtig uvidenhed og samvittighedsfuld dumhed.” Dokumentarudsendelsen kan ses og genses på nettet indtil den 31. maj 2021. Den være hermed varmt anbefalet. Også til vore folketingsmedlemmer!
Den kan ses som en alvorlig påmindelse om, hvor skæbnesvangert det er, når magthavere fortrænger de helt store problemstillinger og lukker øjnene for nødvendigheden af at forholde sig til langsigtede planlægninger for i stedet at bruge tid og kræfter på at vedligeholde, hvad der alt for tit viser sig at være vrangforestillinger om verdens tilstand. Vejen til helvede er brolagt med bortforklaringer, dårlige undskyldninger og kortsigtede forsætter.
”Men bortset fra det, fru kammerherreinde, så går det godt, så går godt,” sådan hørte mange af os det gang på gang i gamle dages dampradio og dens ønskeprogram ”Giro 413”. Med Mogens Dam og Paul Misraki lød det: ”Hallo, hallo, James! Er De ved røret? Er alt på slottet stadig vel?”. Og det var det så ikke. Egentlig er revyvisen en galgenhumoristisk forfaldshistorie, som jeg i disse år tit nynner for mig selv:
”Er De der? Tal, så jeg kan høre’t! / Hvod’n står det til? Fortæl, fortæl!”.
Det gør medierne så. På godt og ondt. Godt, når de magter at åbne vores øjne for menneskers kreative perspektivrige tiltag og alternative løsningsmodeller. Ondt, når de sløver vores opmærksomhed med forførende sensationsprægede ”nyheder” og ”spektakulære” optrin.
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.