Sørine Gotfredsen er forfatter, præst og journalist
Danske gymnasieelever analyseres i denne tid, hvor den årlige vinterferie har sendt omkring 7000 af dem ned til den tjekkiske hovedstad Prag. Sidste år gik det som bekendt ret heftigt for sig med hærværk, druk og sammenstød med politiet, og dette års ferierende er derfor blevet fulgt tæt.
Så tæt, at fire danske betjente tog med på turen for at holde ro og orden. Og også Michael Jeppesen rejste med. Denne spøjse blanding af journalist og kunstanmelder huserer for tiden på DR 2 med en række programmer, kaldet Jeppesen møder , hvor han i nogle dage følger bestemte personer for at portrættere dem.
I onsdags kunne man opleve, hvordan han sammen med den tidligere tennisspiller Frederik Fetterlein rejste til Prag for at undersøge gymnasieelevernes opførsel. Fetterlein skulle agere som dåseåbner, da han her i en moden alder lever som professionel festabe og ved alt om, hvordan man står i kø til et diskotek.
LÆS OGSÅ: Vagthunde og nyttige idioter
Han fik da også hurtigt skabt kontakt til de unge piger, og programmet handlede om, hvordan Jeppesen og Fetterlein sammen med eleverne bevægede sig lidt tilfældigt rundt i byen, sad og drak på hotelværelserne og talte om arten af tømmermænd.
Jeppesen lever dermed smukt op til traditionen for at lave ikke-tilrettelagt fjernsyn, hvor planen synes at være, at hvis blot man møder op, så sker der sikkert noget spændende. Resultatet er ofte ret indholdsløst, hvilket også var tilfældet her, og to tanker faldt en ind.
For det første spørgsmålet om, hvad DR 2 mon ønsker at bidrage med gennem denne form for overflade-tv. Og for det andet måtte man sande, at med forbilleder som Jeppesen og Fetterlein forstår man godt, at mange danske unge har svært ved at blive sig selv og føle ansvarlighed.
Programmet var i store træk et studie i moderne dansk fortabthed. Dér går den granvoksne Frederik Fetterlein, der blandt andet ernærer sig som reality-stjerne, med hængerøv i bukserne som en 13-årig og aner ikke, hvad han skal sige. Og dér går Michael Jeppesen og pjatter med de unge piger og ser på deres nye tatoveringer og tror åbenlyst på, at meningsfuldheden i hans tv-program vil vokse frem af sig selv.
Det gjorde den ikke, og sammen med drengerøvene i Prag blev det atter demonstreret, at hvis det interessant spontane skal opstå, skal det planlægges grundigt. Denne form for tv, hvor man blot tager kameraet med på slæb og ser, hvad der sker, har det med at falde til jorden, og programmer med så få ambitioner som dette hører ikke hjemme på DR 2.
Men hvad så med eleverne? Hvordan opførte de sig? Ja, de smadrede ikke noget, men de udmærkede sig ved stort set ikke at tale om andet end alkohol og brækture dagen derpå, og Jeppesen konstaterede forudsigeligt, at de var vel nok søde.
Han kunne også have sagt, at de var vel nok sløve, men på klassisk dansk vis solidariserer han sig med normløsheden frem for at kommentere den. Han har jo selv været ung i Danmark engang, og et tv-program som dette illustrerer, hvad det kan føre til. DR 2, vågn op!