Mediemillioner til ”Symbolikholm”

Ifølge databasen Infomedia har den lille ø været omtalt i over 3000 artikler, indslag og kommentarer, siden den dukkede frem af tågerne i finanslovsslutspillet, skriver journalist Kurt Strand

Alene prisen på det politiske ”Symbolikholm”-projekt begrunder den igangværende debat, skriver journalist Kurt Strand.
Alene prisen på det politiske ”Symbolikholm”-projekt begrunder den igangværende debat, skriver journalist Kurt Strand. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

DER VAR FYLDT til sidste stolerække med over 600 fremmødte i DGI Huset Vordingborg mandag aften, da det planlagte udrejsecenter for kriminelle udlændinge på Lindholm endnu en gang var til debat.

Aftenens hovedperson var ministeren for det hele, Venstres Inger Støjberg, som allerede inden borgermødet kunne meddele spørgende tv-reportere, at beslutningen om den nu landskendte ø i Stege Bugt ikke stod til at rokke.

At det ville være svaret, vidste journalisterne selvfølgelig godt. Men når der sendes direkte, skal ingen chance forspildes, og det kunne jo være… Nej, det kunne det ikke, og det er derfor en tilsnigelse at bruge betegnelsen ”borgermøde” om det, der foregik i Vordingborg. Skuffelsen var da heller ikke til at tage fejl af, da den socialdemokratiske borgmester Mikael Smed summede op i TV 2’s sene nyhedsudsendelse:

”Jeg håber, at man – politikerne på Christiansborg – tager til eftertanke, hvad der er blevet sagt her i aften.”

LINDHOLM-MØDET BLEV naturligvis tæt dækket af en lang række medier. Dels fordi beslutningen om at bruge den lille ø til et noget andet formål end det nuværende har fyldt meget i de nyligt overståede finanslovsforhandlinger. Dels fordi den repræsenterer en såkaldt god historie med en klassisk konflikt mellem landspolitikere, kommunalpolitikere og lokale borgere.

Fuldstændig som med den aktuelle historie om nye, store højspændingsmaster ned gennem Jylland. Eller som med den uafklarede plan om en højhastighedsjernbane hen over det vestlige Fyn. Bundlinjen på alle tre er reelle bekymringer for konsekvenserne af det, politikerne enten har besluttet eller er i gang med at tegne streger til. Ikke mindst udsigt til faldende ejendomspriser og frygt for at stå med usælgelige huse fylder meget hos de berørte.

Og selvom det også for stålsatte politikere må være fristende nogle gange at give efter for en stemning, så bør vi minde hinanden om, at vi selv har valgt dem. At det repræsentative demokrati sagtens kan resultere i vedtagelser, som ikke alle er enige i. Men som ud fra et helhedssyn tjener almenvellet og samfundets interesser.

Om det så er tilfældet med lige netop Lindholm-beslutningen, synes der at være rejst berettiget tvivl om. Ifølge databasen Infomedia har den lille ø været omtalt i over 3000 artikler, indslag og kommentarer, siden den dukkede frem af tågerne i finanslovsslutspillet.

Ganske som det ”paradigmeskift”, som den jo er en del af. Og som udgør en mindst lige så vigtig brik i rækken af symbolpolitiske beslutninger, der alle har den fordel, at de er nemme at forstå. Men hvor virkningerne måske er tvivlsomme.

Alene prisen på det politiske ”Symbolikholm”-projekt begrunder den igangværende debat: 759 millioner kroner. Eller næsten lige så mange penge som de 773 millioner, der skæres ud af DR i de kommende år. At beløbsstørrelserne er næsten de samme, er naturligvis en tilfældighed. Men alligevel.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.