Flygtningene fylder en stor del af mediebilledet for tiden. I disse uger koncentrerer DR sig særligt om det, og i den forgangne uge har et meget centralt spørgsmål været til debat.
Hvordan er det muligt at skelne mellem flygtninge og migranter - altså mellem dem, der seriøst har brug for sikkerhed, og dem, der blot søger lykken og bedre rammer?
I en menneskestrøm så kolossal som den øjeblikkelige er det indlysende vigtigt at søge nogle svar, og i hele denne uge har DR 2's Deadline-redaktion gjort netop det. Martin Krasnik har været på besøg i Hanstholm Asylcenter og hjemme hos flygtningefamilier i byen, og i DR-studiet er problemet flere gange blevet diskuteret.
Det er et frygteligt svært anliggende, der hviler på en barsk præmis båret af mistro og erkendelsen af, at mennesker kan lyve. Hele tiden risikerer man at gøre nogen uret, idet man ikke blot kan tage deres beretning for gode varer.
Desto mere må man anerkende Martin Krasniks ligefremme stil. For eksempel da han spurgte syreren Tamam Al Rifai, om han ikke bør kaldes migrant, eftersom han allerede var i sikkerhed i Italien, inden han kom til Danmark. Tamam Al Rifai svarede ved at sige, at han gerne vil give sine børn et godt liv, og det forstår vi så godt.
Det er bare ikke sagens kerne. Mange journalister ville her ikke vove at sige en skrøbelig mand imod, men det er nødvendigt at stille de svære spørgsmål. Det skete også senere på ugen, da vi besøgte et afghansk par, der står til udvisning, fordi Udlændingestyrelsen ikke tror på parrets fortælling. Vi er helt nede i utroværdige detaljer angående parrets sexliv, og det er temmelig absurd at høre på, men man forstår nødvendigheden.
Det gør Rasmus Nordqvist fra Alternativet dog ikke, og i studiedebatten mente han, at det er uværdigt at vurdere mennesker på den måde. Det er det også, men virkeligheden kan af og til stille uværdige krav, og vi står midt i en samtale, der på mange måder samler alt det, man i flere år har anet konturerne af. Vi konfronteres med nogle uundgåeligt pinefulde vurderinger af mennesker og et behov for en nøgtern tankegang, der kan forekomme kynisk, men som ikke blot kan negligeres.
Mere og mere vil formuleringer som Rasmus Nordqvists om værdighed og humanisme synes hule og eskapistiske, og mere og mere vil andre - for eksempel Venstres nye værdisoldat Marcus Knuth - gentage, at vi under ingen omstændigheder skal have tilstande som i Sverige. Ikke alle kan få asyl.
Deadlines kontante behandling af tidens dybt problematiske forhold mellem humanisme og nøgtern tænkning og sandhed og løgn taler redaktionen til ære. Der er i denne uge blevet sat ord på noget af det, langt de fleste foretrækker ikke at tale om, fordi det er så utrolig svært.
Men det er i høj grad også den slags, journalister har til opgave at håndtere. Alt for ofte ser man dem gå efter den følelsesfulde historie for at skabe den nemme effekt. DR 2 har i denne uge gjort noget andet, og det er der langt mere perspektiv i.
Sørine Gotfredsen er forfatter, præst og journalist