Moralsk forældelsesfrist

Vi går en heftig sportssommer i møde. Både EM i fodbold og OL i London samt naturligvis det evige Tour de France vil præge de kommende tv-måneder, og vi kan roligt berede os på en håndfuld moralske diskussioner.

TV og radioanmeldelse af Sørine Gotfredsen.
TV og radioanmeldelse af Sørine Gotfredsen. Foto: .

Også ud over den, der allerede hersker angående spørgsmålet om, hvorvidt danske politikere samt kronprinsen bør boykotte EM i fodbold på grund af Ukraines omgang med menneskerettigheder.

LÆS OGSÅ: Gotfredsen: Når folkekirken er allermest pinlig

For også velkendte spørgsmål om doping, ærlighed og dette at konkurrere i den rette ånd vil melde sig, og lad os lige varme lidt op. I disse dage kan man nemlig på TV 2 følge cykelløbet Giro dItalia, hvor den tidligere toprytter Rolf Sørensen er kommentator. Og denne mand udgør en fortsat spændende historie. Som den eneste af de allerstørste fra 1990ernes danske cykelrytterstjernekuld har Rolf Sørensen aldrig erkendt, at han dengang i de dybt belastede år brugte doping.

Som sportsjournalist skrev jeg i den tid adskillige kommentarer om, hvordan rytterne gjorde klogt i at bekende, da ærlighed i længden ville skabe størst respekt om deres person.

Jeg tog delvist fejl.

For nok bredte der sig en vis agtelse i synet på angrende syndere som Brian Holm og Jesper Skibby og med hiv og sving også Bjarne Riis men sagen er, at Rolf Sørensen, til hvem mistanken jo stadig klæber, har klaret sig fremragende trods sin lidt komiske afvisning af for alvor at have bemærket, at cykelmiljøet dengang var totalt infiltreret af snyd og svindel. Rolf Sørensen er som sagt stjernekommentator på TV 2, han udgiver bøger, og han er i fuld gang med at eta-blere sig som reality-stjerne i programmer som Stjernerne på slottet og Vis mig dig køleskab. Mindre pikant bliver det hele ikke af, at han i den seneste samtalebog bemærkede noget i stil med ikke at have været en ren engel i de store år på landevejen.

Manden forstår at holde mediegryden i kog, og han risikerer ingenting. For den moralske diskussion, vi dengang så inderligt bedrev, synes at være faldet for en slags forældelsesfrist.

Selvsagt kan man stadig ikke hævde, at Rolf Sørensen var dopet, når han ikke har erkendt eller er blevet afsløret, men sikkert er det, at han sidder tilbage med det lange strå. Det vil sikkert lykkes ham at gå over i historien som den eneste af de helt store, der ikke blev befængt med dopingskyld i en tid, hvor stort set alle efter sigende kørte ulovligt.

Og jeg tror ikke, at han længere i sin daglige omgang med journalister bliver spurgt: Øh, Rolf, var du egentlig dopet dengang?. Tværtimod vokser han sig nu til en elsket mediefigur, der mageligt kan leve af at være den tidligere cykelstjerne, der vistnok måske som den eneste aldrig var dopet. Det er svært i den store mediestrøm at holde en udtørret moralsk kilde i live, og nu indledes en sommer fyldt med nye, kulørte diskussioner fra sportens verden.

Lad os dog ikke midt i det hele glemme de gamle og muligheden af, at også Rolf Sørensen faktisk dengang var dopet. Måske endda lige så meget som alle de andre.

Sørine Gotfredsen er præst og journalist