Museerne er vor tids katedraler – og omvendt

At vores kirker også er en slags museer skal her entydigt opfattes som noget positivt, skriver Leif Hjernøe

Under titlen ”Den Fundamentale Usikkerhed” udstiller Eske Kath en række helt nye malerier og skulpturer. Det store fremmøde var et opmuntrende eksempel på, at museer lige som kirker i mange sammenhænge fungerer som de massemedier, de oprindeligt er tænkt som. Billedet af Eske Kath stammer ikke fra den omtalte udstilling.
Under titlen ”Den Fundamentale Usikkerhed” udstiller Eske Kath en række helt nye malerier og skulpturer. Det store fremmøde var et opmuntrende eksempel på, at museer lige som kirker i mange sammenhænge fungerer som de massemedier, de oprindeligt er tænkt som. Billedet af Eske Kath stammer ikke fra den omtalte udstilling. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

”Museerne er vor tids katedraler,” sagde den franske kulturminister André Malraux (1901-1976). Det var engang i 1960’erne.

Jeg vil tilføje: Og omvendt. Katedralerne er vor tids museer. Den tid er jo for længst forbi, hvor man ved et museum forstår noget støvet, bedaget og negativt kedeligt.

At vores kirker også er en slags museer, skal her entydigt opfattes som noget positivt. Det er jo bygninger, som ud over i sig selv at være arkitekturhistorisk værdifulde, er bærere af rige traditioner. De rummer nogle af landets kosteligste interiører og kunstværker.

At se sådan på det udelukker jo på ingen måde, at de først og fremmest er helligdomme, indrettet til gudstjenester.

Jeg ville på den baggrund ønske, at museerne ligesom kirkerne var åbne og frit tilgængelige uden entré. Der bør ikke være økonomiske hindringer for at beskæftige sig med den danske kulturarv. Derfor vil jeg til enhver tid protestere mod ethvert forslag om at indføre betaling for boglån.

Det er nok, at der betales til kirker og biblioteker via skattebilletten.

Sådan som det nu også er blevet med hensyn til radio- og tv-licensen. Ideelt ville det være, om det også måtte gælde for koncertsale, teatre og sportsstadioner. Men det er nok for megen ønsketænkning.

Noget af det bedste ved ”Kulturen på P1” er, at man her i besynderlig modsætning til tv-kanalernes programmer fra dag til dag orienterer om alle landsdeles museumsaktiviteter. At der foregår imponerende meget, oplevede jeg i onsdags på første hånd i kunstmuseet Trapholt ved Kolding.

Her overværede jeg først Trapholts såkaldte Nytårskur, dernæst en fernisering af en væsentlig udstilling med værker af den danske billedkunstner Eske Kath (født 1975).

Kirke- og kulturminister Mette Bock (LA) og museumsdirektør Karen Grøn talte for over 600 fremmødte gæster. Under titlen ”Den fundamentale usikkerhed” udstiller Eske Kath en række helt nye malerier og skulpturer. Det store fremmøde var et opmuntrende eksempel på, at museer ligesom kirker i mange sammenhænge fungerer som de massemedier, de oprindeligt er tænkt som.

Det modsætningsfulde ved ud-trykket ”fundamental usikkerhed” kan lede tankerne hen på kvantefysiske fænomener, der er karakteriset ved, at to ligeværdige måder samtidigt kan anskueliggøre det samme objekt i modstrid med klassiske krav om sammenhæng mellem årsag og virkning.

Eske Kath omtaler selv sine billeder som landskabsmalerier, hvor naturlovene er ophævet. Med deres lysende globers cirkelformede sfæriske elementer vil jeg karakterisere dem som malerisk science fiction eller resultater af farveperspektivisk kosmologisk rumforskning.

Motiverne minder om rumsonders fotografier af broget kuperede landskaber på fjerne planeter. De geometriske elementer kombineres med flager af organisk form. Abstrakt surrealisme, hvor det ene formsprog ikke udelukker det andet. Udstillingen kan ses til den 24. november.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.