Når det sendte blot er af en forsvarlig kvalitet, så er genudsendelser jo ikke noget, man behøver at skamme sig over. Tværtimod, genbrug kan også i den sammenhæng være en fornuftig disposition, der endog kan være med til at skærpe den mediehistoriske bevidsthed.
LÆS OGSÅ: Når det forsømte ikke længere kan indhentes
Tirsdag aften gav nogle meget givende eksempler på, hvordan sådan noget kan udspille sig. Selv om de to krimiserier Ørnen og Wallander på henholdsvis DR K og DR 1 dækkede over hinanden med et kvarters tid, så lod de sig se i forlængelse med udbytte.
Hvad der ikke blev sagt noget om, var, at Ørnen blev sendt første gang i 2004. Den fik en meget positiv modtagelse og vandt i 2005 en Emmy-pris fra The International Academy of Television, Arts and Science for bedste ikke-amerikanske tv-drama-serie. Det er tidligere overgået Rejseholdet (2002), Nikolaj og Julie (2003) og Livvagterne (2009).
Blandt andet sådanne oplysninger fortjener seerne at få som den naturligste sag af verden. I bedste fald spises vi blot af med en henvisning til en eller anden hjemmeside, hvis vi ønsker nærmere besked. En kyndig og engageret programredaktørs kommentar savnes.
DET INTERESSANTE VED tirsdagens gensyn med de to første afsnit af Ørnen var, at den i dag virker mere realistisk, end den huskes. For otte år siden fandt jeg, at den meget dominerende brug af computerteknologi og mobiltelefoni var sært overdrevet og uvedkommende.
Sådan virker det ikke i dag, hvor mobiltelefonen er blevet en del af den almindelige påklædning. Vi er på den måde næsten alle sammen blevet forsynet med en personsøger, som kan opspores overalt. Et forhold, der blev udnyttet med stor effekt i Ørnen.
Det var godt at genopleve Jens Albinus i hans offentlige gennembrudsrolle som kriminalinspektør Hallgrim Hallgrimsson, kaldet Ørnen. Der blev med ham givet et fremragende dansk eksempel på, hvordan en personlig krise kan opleves parallelt med en samfundsmæssig krisetilstand.
Replikken Skal der altid være noget, der er mere vigtigt, end at du får dig et liv? kunne have været hentet fra Ørnen, men det er nu et citat fra samme aftens engelske udgave af den svenske krimiserie om Kurt Wallander. De to hovedpersoner og deres eksistentielle problemer kan der også drages mange paralleller imellem.
I tirsdags var det den digitaliserede og derfor uhyggeligt sårbare finansverdens eksistens, som Kurt Wallander i Kenneth Branaghs gode skikkelse fik til opgave at redde fra et truende kollaps. Ligesom i Ørnen optrådte computerskærmene som så livstruende magtfaktorer, at løsningen af alle personlige problemer måtte vige.
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder