”SÅ LÆNGE JEG kan køre, så skal jeg ikke klage. Men når jeg ikke mere kan køre, så får vi et problem.”
Forståelig bekymring var, hvad pensionist Knud Holm Nielsen fra Præstø i Sydsjælland gav udtryk for i 19-nyhederne på TV 2 i mandags. For nylig er hans læge gennem 30 år blevet pensioneret, og Knud Holm Nielsen og hans kone Bodil er nu henvist til at køre 22 kilometer, hvis de vil møde deres nye læge i konsultationen. Ganske vist bor ægteparret kun et ejendomsmæglerstenkast fra byens lægehus, men dér er lukket for tilgang af nye patienter. Ganske som det på landsplan er tilfældet hos 70 procent af de praktiserende læger.
For blot få år siden var lægemangel primært et problem i Danmarks udkanter; i dag er den også en realitet i store dele af København og de nærmeste forstæder. Og intet tyder på, at det ændrer sig. Måske snarere tværtimod.
Indslaget om den accelererende lægemangel var bygget op som et stykke klassisk tv-journalistik med pensionisten fra Præstø som såkaldt case – som ”offer” for udviklingen – informationer om den generelle problemstilling og til sidst en sundhedsminister, der gerne ville ”drøfte” behovet for flere uddannelsesstillinger til unge, der gerne vil have egen praksis.
”Men”, føjede sundhedsministeren, Venstres Ellen Trane Nørby, til: ”Skulle vi nu ikke lige få besat de stillinger, som bliver oprettet nu, og som betyder, at vi vil få flere praktiserende læger de kommende år?”.
Dermed henviste ministeren til, at regeringen årligt vil have uddannet 30 ekstra praksislæger. Et tal, som ifølge lægernes organisation kun vil dække omkring en tredjedel af behovet. Hvordan ministeren kan være tilfreds med det, blev hun desværre ikke spurgt om.
Helt oplagt havde det også været at koble den aktuelle lægemangel til det faktum, at masser af unge gerne vil læse medicin på universiteterne. Men at de bliver bremset af rigide adgangskrav, hvor kun topkarakterer med et gennemsnit på over 10,9 tæller.
Og selvom antallet af lægestuderende er øget de senere år, er lysten hos de færdiguddannede til at etablere egen praksis temmelig begrænset. Regeringens, regionernes og kommunernes ofte gentagede visioner om ”et nært og sammenhængende sundhedsvæsen” med praktiserende læger som omdrejningspunkt bliver dermed mere og mere luftige. Ikke mindst fordi det i stadig højere grad er en lokal opgave at færdigbehandle patienter, når de efter ofte korte ophold bliver udskrevet fra sygehusene.
Bedre bliver det ikke af, at omkring en tredjedel af de nuværende praksislæger ifølge Politiken ventes at gå på pension i løbet af de næste 10 år. Det er således svært at få øje på, at det i de kommende år skulle blive lettere at få en læge i nærheden af sin bopæl.
Måske det om få år endda vil være billigt sluppet ”kun” at have 22 kilometer til lægen. Et perspektiv, der havde været en logisk konklusion, men som forduftede i TV 2’s skabelonagtige nyhedsformidling mandag aften.
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.