Når der lukkes op for Løkke-posen

Lars Løkke Rasmussen virkede selvsikker og afklaret på tv, mens han fortalte, hvordan han nok havde været naiv med hensyn til de gløder, der ulmede i Venstre

Lars Løkke Rasmussen (V) bedyrede i interview på tv, at han aldrig har deltaget i nogen fløjkrig i Venstre. –
Lars Løkke Rasmussen (V) bedyrede i interview på tv, at han aldrig har deltaget i nogen fløjkrig i Venstre. – Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

”HEJ IGEN.” Ja, tonen er frisk og uformel, når Lars Løkke Rasmussen (V) henvender sig til sine tusindtallige Facebook-venner, og det gjorde han i søndags, hvor han annoncerede, at han ville gå på skærmen både hos TV 2 og DR 1 og og svare på de spørgsmål, hans afgang som formand for Venstre havde rejst.

Det var dømt til at fremkalde betragtelig interesse efter, at Lars Løkke Rasmussen tweetede sig ud af dansk toppolitik i kølvandet på hint dramatiske Venstre-møde i Brejning ved Vejle Fjord.

En liden borger og også en borgerlig en af slagsen kunne ellers godt blive voldsomt træt af trakasserierne i Venstre og den intense medieeksponering.

Og er man ydermere til Kingo, kunne man få den tanke, at den gamle fynske biskop og salmedigter ikke er nogen ringe politisk kommentator, når han skriver: ”Ak, ære, hvad er/ hvad er vel de kroner og kranse, du bær’? Misundelse sidder dig altid på ryg,/ du hemmelig stødes og sjælden er tryg,/ du ofte dér snubler, hvor andre de gled:/ forfængelighed.”

Artiklen fortsætter under annoncen

JEG VED DET GODT, sådan er politik også, men det er en uskøn og mudret affære.

Da Lars Løkke Rasmussen gav aftenens første interview til Natasja Crone på TV 2, vedgik han da også, at forløbet op til hans afgang var dårligt koreograferet. Nej, yndefuldt var det ikke, men magten er en tung dansepartner.

Lars Løkke Rasmussen var nu godt tilfreds med, at ”det ender det rigtige sted” med Jakob Ellemann-Jensen som eneste formandskandidat for Venstre.

Man forstod, at Jakob Ellemann-Jensen ganske længe havde været Lars Løkke Rasmussens favorit til at overtage formandsposten. Det kom nok bag på mange, men måske ikke på Kristian Jensen.

Lars Løkke Rasmussen uddelte i hvert fald ingen roser, men derimod et par tornestik til sin gamle næstformand.

Det var personlige kompetencer, som havde været afgørende for Lars Løkke Rasmussen udnævnelse af ministre, dog havde han ”taget et særligt hensyn til næstformanden på grund af det, som skete i 2014”.

Man sad tilbage med det indtryk, at Kristian Jensen var knap så kompetent som de andre ministre, men også havde fået sine høje embeder for at sikre borgfreden efter forsøget på at vælte Lars Løkke Rasmussen tilbage i 2014. Lars Løkke Rasmussen ville heller ikke svare på, om Kristian Jensen havde været loyal. Det måtte Natasja Crone virkelig spørge Kristian Jensen om.

Lars Løkke Rasmussen virkede selvsikker og afklaret, mens han fortalte, hvordan han nok havde været naiv med hensyn til de gløder, der ulmede i Venstre, og bedyrede, at han aldrig nogensinde havde deltaget i nogen fløjkrig.

Tænk sig, kan man holde sig helt ude af det? Nuvel, det kan dårligt nægtes, at Lars Løkke Rasmussen er en dygtig retoriker og en ferm politisk håndværker, men et eftermæle er først og fremmest noget, man får af andre. Måske kræver det årtiers afstand virkelig at vurdere en statsminister. Lars Løkke Rasmussen talte højstemt om midten i dansk politik og de farlige yderfløje. Ekstremisme er i sandhed en pest, men er det altid givet, at midten ligger det rigtige sted

Jesper Bacher er sognepræst.