Når kun fantasien sætter grænser

Mandag eftermiddag så jeg helt tilfældigt en britisk dokumentarisk udsendelse på DR 3 – ”Sådan kloner man en mammut” – som kan bruges som et eksempel på, hvordan vi på en selvmodsigende måde altid skal være parate til at mobilisere vores fantasi for at undgå, at fantasien løber af med os, skriver Leif Hjernøe

”MENNESKET KAN i fantasien forestille sig noget, der ikke er. ’Kun fantasien sætter grænser’ er et fast udtryk, som vel ikke passer: Fantasien er grænseløs”. Sådan kan man blandt andet se begrebet fantasi beskrevet i Den Store Danske Encyklopædi.

Jeg er ikke enig. Den menneskelige fantasi er i virkeligheden begrænset. Derfor har man da også et andet fast udtryk, der går ud på, at virkeligheden tit overgår vores fantasi. Dertil kommer, at fantasi ikke i sig selv er noget positivt. Når forbrydere alt for tit slipper af sted med deres forehavender, skyldes det en kriminel fantasiudfoldelse. Raffineret tortur bygger også på en sådan udspekuleret kreativitet.

Når de aktuelle politiske forhold i for eksempel både USA, England, Frankrig, Sverige og utallige andre lande er kaotiske, skyldes det, at magthaverne ikke har haft fantasi nok til at forestille sig deres beslutningers følgevirkninger. Som de siger: ”Det havde vi ikke set komme”. Deres fantasi havde ikke gjort dem fremsynede nok.

SÅDAN ER DET HELDIGVIS IKKE ALTID. Børn kan ofte demonstrere, hvordan man kan fantasere på en grænseoverskridende måde. De opererer frit mellem drømme og virkelighed. Midt i en julekalendertid kan man i tv følge flere nye og gamle serier, der på vidt forskellige måder appellerer til fantasien. Som regel på en underholdende, kunstnerisk forsvarlig og altså positiv måde.

Mandag eftermiddag så jeg helt tilfældigt en britisk dokumentarisk udsendelse på DR 3 – ”Sådan kloner man en mammut” – som kan bruges som et eksempel på, hvordan vi på en selvmodsigende måde altid skal være parate til at mobilisere vores fantasi for at undgå, at fantasien løber af med os.

Videnskabsmænd kan i mange tilfælde blive så opslugt af deres opdagelser, at deres forestillingsevne svigter. De har da ikke fantasi nok til at overskue rækkevidden af deres nyerhvervede viden.

UDSENDELSEN VAR fra 2014 og fortalte om, hvordan et hold palæontologer i 2013 udgravede resterne af en ualmindeligt velholdt 40.000 år gammel, dybfrosen, uldhåret sibirisk mammut. Kødet var så rødt og friskt, at det helt bogstaveligt gav to forskningshold fra henholdsvis Sydkorea og USA blod på (stød)tænderne:

Ville det ikke være fantastisk, om det kunne være muligt at klone det for længst udryddede oldtidsdyr, sådan at det kunne genopstå?

Den fire år gamle udsendelse råbte på vejledende kommentarer fra den danske programredaktions side. Det skal her anbefales læserne selv at gå på nettet for der at blive informeret om de store betænkeligheder, mange fagfolk nærer ved tankerne på, hvad genkirurger og moderne arvelighedsforskere eventuelt kunne finde på.

Det er allerede i dag muligt for eksempel at genmanipulere hunde, sådan at man ved sit yndlingskæledyrs dødsleje kan udtage dna til fremstilling af nye, helt nøjagtige kopier. Kunne en løbsk fantasi mon finde på at gøre det samme med mennesker

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.