Tidligere var det et særsyn, at studieværter i radio og på fjernsyn i særlig grad gav deres egne holdninger til kende. Vi hviler på en tradition, hvor mediestemmen var neutral og til tider næsten alfaderlig, men gradvist har vi skabt en mentalitet, hvor det mere ses som en dyd, at værten lader sin personlighed forme programmet.
Radio24syv har forstærket tendensen ved at opfinde en række programmer opkaldt efter den person, der styrer dem. Markante forfattere som Knud Romer og Jørgen Leth er blevet en fast del af varemærket på Radio24syv, og P1 har taget ved lære. I dag har folk som psykolog Svend Brinkman og hjerneforsker Peter Lund Madsen deres egne radioplatforme, og programmet ”Bagklog” er persondrevet af Esben Kjær, der af og til benytter sig af en retorik, der kan få én til at se forvirret op.
I lørdags handlede ”Bagklog” om valg – både det overståede EU-valg og det kommende til Folketinget – og gæsterne var tidligere politiker Mimi Jakobsen og tidligere finansminister Bjarne Corydon, der nu er chefredaktør på Børsen. Blandt emnerne var sagen om Karsten Hønge fra SF, der forleden blev valgt til Europa-Parlamentet, hvorpå han gav pladsen til en anden, fordi han hellere vil sidde i Folketinget. Det fik Esben Kjær til at tage et stort skridt ud af den klassiske værtsrolle og i direkte tale til Karsten Hønge bekendtgøre, at denne aldrig vil blive inviteret ind i ”Bagklog”, da han – Kjær – ikke vil have at gøre med ”principløse levebrødspolitikere”.
Og salutten blev afsluttet med ordene: ”Farvel Høngerøv!” Da en lytter reagerede ved at finde tonen malplaceret, blev Esben Kjær vist en lille smule fornærmet og understregede, at hans stil er værdsat af mange. Det er den, men den mere tøjleløse værtstone er ikke uproblematisk. Den kan rokke ved troen på, at for eksempel DR taler lige meget til alle borgere.
De meget subjektive værter, der ofte er båret af en stærk satirisk understrøm, er en naturlig følge af tidens ophøjelse af individets mere eller mindre normløse råderum, og når man lytter til et program som den seneste udgave af ”Bagklog”, fornemmer man det strejf af radioanarki, der kan vokse frem, når værten mener lige så meget som gæsterne. Alt er holdninger, og alt er subjektivt, det går over stok og sten, og mens det kan føre til både levende radio og interessante kommentarer – Bjarne Corydon fremstod her som en særdeles fornuftig og nyttig modvægt til Mimi Jakobsens forudsigelige forargelse over andres mangel på humanisme – kan det også skabe usikkerhed angående programmets hensigt.
Jeg har selv været gæst i ”Bagklog”, hvilket var en fin oplevelse, og Esben Kjær er en begavet mand. Men han udstiller også problemet ved den radiovært af tiden, der helt gennemsyrer et program med sin egen personlighed.
Radio24syv har udviklet disciplinen, og det er der kommet meget godt ud af. På DR bør man være lidt mere forsigtig, for nogen skal jo håndhæve de gamle dyder. Ellers bliver det hele til sidst det samme.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.