”Næste dag skinnede solen også” – at kunne aflevere den replik på Færøerne er ret usædvanligt og i hvert fald ikke noget, man skal tage som en selvfølge, når der skal filmes på de grønne øer, langt derude i det kæmpestore Atlanterhav.
Spørg bare filminstruktøren Niels Malmros om de klimaproblemer, han i 1990’erne måtte slås med under optagelserne af filmen efter romanen ”Barbara” af Jørgen-Frantz Jacobsen.
Den slags udfordringer mødte ikke de drengeglade folk i ”Nak og Æd”, da de på ”fårenes øer” forleden i en genudsendelse helt bogstaveligt var på kant med virkeligheden, da de under kyndig vejledning fangede lunder på Mykines yderst ude med fare for brat at styrte i afgrundsdybet.
At det ikke er et job for tøsedrenge (undskyld venligst det dumme udtryk!) fremgik også af det første af to programmer, der under fællestitlen ”Søren Ryge: Musik på Færøerne” blev sendt torsdag aften. At det kan være forbundet med livsfare at være fårehyrde på Færøerne blev betonet på en bevægende smuk måde.
De brave mænd samlede sig inden afgang med de udvalgte får til de ubegribeligt stejle græsgange på klippesiderne dybt ned mod oceanets truende våde, kolde element. Ikke med en almindelig bøn men med en salme. Med sikre stemmer kunne man høre dem synge første vers af den færøske udgave af ”Befal du dine veje”. Uden tøven og – vel at mærke! – udenad.
Melodien kender vi alle og vi kan vel også uden problemer citere linjerne: ”Han, som kan stormen binde/ og lede bølgen blå,/ Han kan og vejen finde,/ hvorpå din fod kan gå”. Men derfra og så til at afsynge dem i fællesskab, inden man går på arbejde, er der så netop sjældent et farefyldt skridt for de fleste.
Melodien til den stærke (her kunne det noget misbrugte ord ’bæredygtig’ være på sin berettigede plads) salme fik på udsøgt måde lov til at præge en del af udsendelsens lydkulisse. I forlængelse af overskriften til disse spalters ordlyd måtte Søren Ryge forståeligt udbryde: ”Jeg er helt høj af glæde!”
I almindelighed er tv’s ulidelig brug af underlødig muzak som baggrund for naturprogrammer noget, jeg flere gange på denne plads har kritiseret negativt. Men her var det en helt sublim oplevelse at se og høre på de solbeskinnede fjordlandskaber i selskab med ”Dreamers Circus”.
Med den nu mange gange prisbelønnede violinist Rune Tonsgaard Sørensen i samspil med Nikolaj Busk (harmonika) og Ale Carr (citar) fik seerne forstærket oplevelsen af de helt usædvanligt solbelyste optagelser af fjordlandskabet omkring bygden Tjørnuvik med den skønneste blanding af folkemusik og klassisk musik.
Der stod de så med deres smukke rødbrune instrumenter i de irgrønne omgivelser og spillede på livet løs for ”fjorden, stranden, havet og bølgerne”, som Søren Ryge sagde. Her skal så tilføjes: ja, og formodentlig for hundredtusindvis af seere. Og tak for det, som Ryge så tit siger som taknemmelig slutreplik.
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.